Julen er desværre også lig med ekstra affald. AffaldPlus i Næstved kommer her med en vejledning i sortering efter højtiden.

Gavepapir og -bånd skal i dit restaffald derhjemme eller ‘Rest efter sortering’ på genbrugspladsen. Det hører dermed ikke til i din beholder til papir og pap. Det skyldes, at gavepapiret ofte er overfladebehandlet for at få en flot, glat overflade. Herudover er papirfibrene for tynde til at genbruge.

AffaldPlus estimerer, at en almindelig husstands produktion af husholdningsaffald stiger med ca. 24 % henover julen i forhold til de måneder, hvor vi producerer mindst affald. 

Brunt genbrugspapir uden nogen form for pynt, tape eller lign. er eneste undtagelse – det må gerne komme i din papirbeholder.

Har du styr på, at skroget fra anden også skal i madaffald, hvordan du kommer af med alt det ekstra pap for ikke at nævne nytårskrudtet og lyskæderne, der er holdt op med at virke?

Hop ind på deres hjemmeside, hvor de har samlet nogle af de affaldstyper, der er flest af her i julemåneden:

Julens affald | AffaldPlus

Foto: ABW