Lørdag den 31. januar 2015 kan du høre irsk og skotsk folkemusik i Gl. Ridehus og Musikstalden. Det er Mac K. og company, der spiller op til fest.
Gruppens 4 medlemmer har alle en stor passion for den irske og skotske folkemusikgenre, og de har hver især spillet på forskellige instrumenter igennem en længere årrække.
Gruppen består af:
- Murermester Klaus Olsen, som i bandet er kendt under navnet Mac K.
- Bankfuldmægtig Allan Andersen, der går under kunstnernavnet Mac Allan, spiller på guitar og bas. Mac Allan har fået stor musikalsk erfaring ved bl.a. at spille i Fensmarks Folkemusikhus’ husorkester.
- Bandets eneste kvindelige medlem, den studerende Marlene Künell, har kunstnernavnet Mac Marleen og spiller på borantromme samt fløjte. Mac Marleen har fået en meget autentisk uddannelse i original irsk folkemusik, da hun tidligere har boet i Irland i fire år og studeret denne musikgenre.
- Bandets fjerde medlem er kendt som Mac-per og er både skuespiller og musiker med uddannelse fra det Danske Musik Konservatorium. Han bliver derfor også beskrevet som gruppens musikalske geni, hvilket sandsynligvis også henviser til, at han kan spille på alt, hvad man kan få til at lave en lyd. I gruppen holder han sig dog til banjo- og violinspil.
Koncerten starter kl. 20 og biletter kan købes på billetten.dk til ca. 150 kr. stykket.