Har du gået og leget med tanken om at investere i aktier? Det kan virke som en stor mundfuld til at starte med, men først og fremmest handler det om at kende til de virksomheder, som du investerer i. Nedenfor kan du læse om succesrige virksomheder fra Næstved samt andre steder i Danmark og verden for den sags skyld.

Lokale Emerson klarer det glimrende

Der er høj sandsynlighed for at du har en form for forbindelse til Emerson Marine i Næstved. Det er en af de største virksomheder i byen. Søfartsselskabet kom ud af 2019/2020 med et imponerende overskud på 40,5 millioner kroner. Det kan godt være at det var mindre end i 2018/19, hvor overskuddet var på 58,7 millioner kroner, men alligevel var ledelsen godt tilfredse med resultatet.

Generelt er aktierne hos Emerson steget omkring 35 procent det seneste års tid. Det kan naturligvis variere alt efter hvornår du læser denne artikel, men deres tal ser ud til at gå i en retning og det er opad. Derfor kan du undersøge deres aktier og overveje at investere i dem. Naturligvis bør du tjekke regler for aktieinvestering, hvis du arbejder for Emerson eller har familie der arbejder hos dem.

Tænk uden for Næstved

Vi kunne ikke finde mange aktier hos børsnoterede virksomheder i Næstved. De er der sikkert, men for nu er det Emerson, som har fanget mest af vores opmærksomhed lokalt i byen. Til gengæld kan du naturligvis købe aktier fra hele landet samt andre steder i verden. Du kan finde mange gode aktieanbefalinger, og nedenfor kigger vi på nogle forskellige muligheder.

De bedste danske aktier

Hvis du foretrækker at investere i danske aktier, har du adskillige gode valgmuligheder. Det kan fx være at du ønsker at støtte og investere i virksomheder fra Danmark for at støtte deres vækst.

Mærsk har haft et godt år indtil videre, og det har fået aktiekurserne til at stige. Den kæmpe danske virksomhed har blandt andet investeret ni milliarder kroner i at købe otte enormt store skibe, som er i stand til at sejle på grøn metanol. Her gør den danske shippingvirksomhed en enorm indsats for at reducere CO2-udledningen, og det er naturligvis positivt blandt investorer.

Hvis du har en stor interesse i shipping-industrien, kan du også kigge på Cosco-aktier. Containerrederiet er Mærsks største konkurrent, og de har for nyligt bestilt 10 nye grønne skibe til over 1,5 milliarder amerikanske dollars. Udover Mærsk har HMM, CMA CGM og Hapag-Lloyd også bestilt nye skibe. Derfor kan du dykke ned i de mange interessante aktier.

Kig på tech-aktier

Udover shipping, kan det også være en fremragende ide at nærstudere tech-aktier. Meget skal gå galt hvis verdens største tech-selskaber pludselig taber deres enorme værdier. Faktisk omtales Apple-aktien ofte som en sikker løsning til aktieinvestering.

Dog er det vigtigt at nævne at intet kan garanteres, når du investerer i aktier. Det gælder uanset om du investerer i aktier fra Apple, Mærsk eller et tredje selskab. Sørg derfor at gøre dig klog på en bestemt branche og eventuelt en bestemt virksomhed. Det er regel nummer et til succesrig aktieinvestering.

Hvis du foretrækker at investere i danske aktier, har du adskillige gode valgmuligheder. PR-foto.