Efteråret byder på mange spændende foredrag hos AOF Næstved & Susålandet. Giv dig selv en friaften og inviter evt. din ven, veninde eller en anden person med til en hyggelig aften og få udvidet din horisont.

I dette foredrag ser Tommy P. Christensen nærmere på oprindelsen, kulminationen og bekæmpelsen af HIV og AIDS.

HIV er en virus, der kan overføres mellem mennesker. HIV-infektionen medfører AIDS en sygdomstilstand, der opstår, når immunsystemet er så svækket af en HIV-infektion, at du let kan få andre sygdomme. I starten af 1980’erne blev AIDS anerkendt som en sygdom i USA, og i 1983 blev HIV-virus påvist i Paris, men såvel virussen, som AIDS-sygdommen havde været på spil i mange lande i en årrække.

Hvilken betydning fik det, at sygdommen først fik opmærksomhed i bøsse-kredse, blandt stofmisbrugere og USA’s farvede? En veletableret HIV-behandling betyder nu, at en HIV-infektion ikke er en infektiøs dødbringende sygdom, men en kronisk sygdom, der ikke er smitsom.

Hør foredraget den 17. november på Grønnegades Kaserne.

Tilmeld dig på aof.dk 

Foto: ABW