I weekenden i uge 45 åbner Vershuset dørene for en musikalsk firserfest med Flashback 80’s og en solid omgang rock og blues med Michelle Birkballe, der kommer forbi Næstved med sit band
Danmarks fedeste 80’er orkester
Der er dømt fest og farver med en lang række af de velkendte hits fra 80erne, når Flashback 80’s går på scenen og leverer et energifyldt og sprudlende show med musikalsk overskud og glimt i øjet. Når bandet optræder, så leverer de en perlerække af fede sange fra det sprudlende og farverige årti.
På sætlisten er der både danske såvel som internationale klassikere af blandt andre Tøsedrengene, Thomas Helmig, Sanne Salomonsen og Sneakers, Tina Turner, Michael Jackson og mange, mange flere.
Michelle Birkballe
Uanset om Michelle Birkballe bevæger sig inden for blues, rock, country eller pop, er hun den ægte vare. Med sin karakteristiske, hæse stemme og kompromisløse tilgang til musikken, skaber hun en lyd, der er både ærlig, rå og umiskendeligt hendes egen.
Sammen med sit band leverer hun en sydstatsinspireret lyd, hvor tung blues møder rock og håndspillet energi. Det er levende som bare pokker og hver en optræden er nærværende og ud over scenekanten. Og det er det, der gør Michelle Birkballe til én af de særligt markante rock’n’roll artister herhjemme.
Flashback 80’s: fredag den 7. november. Døre klokken 20. koncertstart kl. 21.
Michelle Birkballe m. band: lørdag den 8. november. Døre klokken 20. koncertstart kl. 21.
Forsalg og mere info: www.vershuset.dk
Spillestedet Vershuset, Grønnegade 10, Næstved





















