FISU – Fundamentet for International Spirituel Udfoldelse
fisu2Ivar Hvidtfeldts Vej 2
4700 Næstved
Tlf: 55 70 08 57 eller 20 12 18 57
www.fisu.dk
E-mail: info@fisu.dk

FISU på Facebook

Lær dig selv at kende
FISU tilbyder dig en helt særlig individuel uddannelse, som tager udgangspunkt i dit eget liv og dit velvære. Du bliver taget med på en spirituel rejse og gennemgår en udvikling, hvor du lærer dig selv at kende på en helt ny måde. Du instrueres i brugen af meditationsteknikker, som udvælges helt særligt til dig. Meditationsforløbet giver dig mulighed for at dykke ned i dit eget indre og opdage evner, du slet ikke kendte til. Processen forbedrer din livskvalitet og giver dig et helt nyt perspektiv på tilværelsen.

Gururaj Ananda Yogi
Grundlæggeren af FISU, Gururaj Ananda Yogi

Mindfulness, åndedræt og yoga
FISU underviser i meditationsteknikker baseret på din egen individuelle vibration og indeholder elementer af mindfulness, åndedrætsøvelser og yoga. Teknikkerne er lette at lære, og forløbet sættes specielt sammen, så det passer til dine behov. Teknikkerne giver dig et positivt udbytte på flere områder. Du vil blandt andet opnå dybdegående afslapning, bedre koncentrationsevne, øget kreativitet og bedre hukommelse.

Den dybe afslappende effekt, som meditationen giver, har helbredende virkning. Når du er helt afslappet beroliges hele dit nervesystem og eventuel stress ophæves gradvist. I stedet for at lede efter løsninger i dine ydre omgivelser, lærer du at se indad og finde løsninger i dig selv.

En uddannelse for alle
Alle får udbytte af meditationen. Uanset hvilken baggrund du har, om du har en religiøs overbevisning eller ej, vil du få gavn af meditationen. Meditationen er et ikke-religiøst spirituelt supplement med udgangspunkt i dig selv. Der afholdes kurser for børn, teenagere og voksne, og det er FISUs overbevisning, at alle mennesker fortjener at kende nøglen til velvære, så de kan forbedre egen livskvalitet.

Nuværende leder af FISU International: Guru Rajesh Ananda
Nuværende leder af FISU International: Guru Rajesh Ananda

Frivillig og anerkendt forening
FISU er i Danmark registreret som en frivillig forening med cvr. nr. 32186807. I England er FISU godkendt som en undervisende velgørenhedsorganisation med registreringsnr. 1061185. Hovedkvarteret er i London, men FISU har 80 centre fordelt i hele verden, og i Danmark har FISU tre centre beliggende i Næstved, Søborg og på Frederiksberg.

I alt har FISU centre i 13 forskellige lande. Der afholdes løbende samlinger og gruppemøder over hele verden. Lærerne som instruerer i de spirituelle værktøjer er højtuddannede. FISU får da også positiv omtale fra kursister, som har oplevet en personlig fremgang. I juli 2015 blev FISU for eksempel for tredje gang samme år omtalt i den engelske avis The Sun. Her fortæller en bestyrer af en restaurant om, hvordan han har genfundet selvtilliden ved hjælp af meditation. Bestyreren har deltaget i et kursus med varighed af tre måneder og mediterer nu fast to gange om dagen.

Du kan se en kort video, hvor et lille udpluk af FISU Mediterende (på engelsk) fortæller om deres udbytte af meditation