Sjællands Chiptuning Service
Industrivej 11
4160 Herlufmagle
28 68 98 30
info@sjaellands-chiptuningservice.dk

Følg Sjællands Chiptuning Service på Facebook og på Instagram

Alle biler kan få bedre køreegenskaber
De fleste af os bilejere har et stort ønske om, at bilen ikke blot skal fungere godt i hverdagen. Vi lytter jo gerne til dem, der fortæller om det, der skal til for at den skal køre optimalt i enhver henseende. Men når talen kommer ind på forbedring af bilens køreegenskaber og de mere tekniske detaljer, som kræver ”tuning”, så får mange af os et billede af unge mennesker, som justerer bilen, så accelerationen, optrækket, gearskiftet og motorkraften forbedres.

Men forbedring af din bils køreegenskaber og ydeevne – bilens muskler så at sige – er ikke kun forbeholdt unge mennesker med benzin i blodet. Din bil kan hos Sjællands Chiptuning Service i Herlufmagle komme til at køre bedre. Du vil opleve, at din bil – uanset om det er en personbil eller en varevogn – har fået bedre optræk og mere motorkraft. Det lyder næsten som ren magi, og sådan vil det nok også virke at køre afsted efter et besøg hos Sjællands Chiptuning Service, men læs blot videre, for trylleriet har en forklaring, som handler om teknik og en dygtig mekaniker ved navn Hussein Majid.

”Trylleriet” sker på Husseins værksted, hvor fagfolk løser opgaven sikkert og hurtigt, og de har det rette, professionelle udstyr i deres hænder, når de går i gang med bilen. Når du har lavet en aftale om at få justeret din bil, overtager mekanikeren den, og nogle timer senere kan du hente din bil igen. Udvendig er der ikke foretaget ændringer, men du vil straks kunne mærke en stor forskel, når du kører fra Industrivej i Herlufmagle.

Større køreglæde
Men hvad er der mon sket på værkstedet med bilen? Den er ganske simpelt blevet chiptunet, men hvad betyder det, kan du med rette spørge. Det tekniske udtryk er ”motoroptimering”. Din bils egenskaber bliver væsentligt forbedret, så du kommer til at opleve en bedre acceleration, hvilket betyder meget større køreglæde.

Men det er ikke blot en forbedring af din oplevelse af at køre i en bil, der på alle måder er blevet den bedste udgave af sig selv. Når Sjællands Chiptuning Service har haft din bil på værkstedet i to til fire timer, alt efter hvilken løsning og pris, I er blevet enige om, kører du videre i en sundere bil. Og næsten lige så vigtigt, så har din bil nok fået en bedre brændstoføkonomi. Og mon ikke, at denne detalje er værd at se på i denne tid, hvor literprisen på både benzin og diesel stiger gevaldigt?

Softwaren udskiftes til den bedst mulige udgave
Rent teknisk sker der blandt andet det på værkstedet, at der foretages et indgreb i din bils motorstyring. Det er dét, som i fagsproget forkortes ECU. Det program, som i bilens ”hjerne” under kølerhjælmen styrer motorens funktioner, udskiftet til den nyeste og originale udgave af softwaren. Og det kan både måles og mærkes, når du kører afsted efter den professionelle service, som din bil har fået.

En bil med mere power
Populært kan det vel udtrykkes sådan, at motoren har fået mere kraft, mere power. Og som nævnt har du fået en motor, som fungerer bedre og arbejder sundere. Og økonomisk set er det dokumenteret, at din bil nu kan komme til at køre op til 20% længere på literen. Det er da nogle ændringer, som både vil kunne mærkes på køreglæden og på din økonomi.

På Sjællands Chiptuning Services hjemmeside kan du læse om nogle af de mange fordele, der er ved at få serviceret og chiptunet din bil på Husseins værksted i Herlufmagle. Du og din bil får:

• Service af højeste kvalitet
• Rådgivning og vejledning
• Flere hestekræfter
• Forbedret optræk
• Forbedret acceleration
• Forbedret brændstofsøkonomi
• En langt bedre køreoplevelse

Det kunne lyde som om Hussein er en ren troldmand, når vi kan få alt det ud af at aflevere vores biler til service hos ham. Men når vi læser de mange positive anbefalinger fra de tilfredse kunder, der har været forbi værkstedet, sker der ikke noget overnaturligt dér. Der er tale om en fagmand, som kender kundernes biler ud og ind og ved, hvordan bilerne kommer til at fungere bedst muligt.

Så der er ikke tale om magi, men en service, din bil vil ku’ li’.

Sjællands Chiptuning Services kunder skriver…

Super service. Hurtigt klaret og fedt at køre en tur sammen og få at vide hvad man skal lægge mærke til efter – Simon

Super service; kontaktede ham om midt på formiddagen, og bilen er chippet samme eftermiddag. Hurtig og præcis – Mette

Super service, hurtigt betjening og super forklaring til alt hvad man kan tænkes at spørge om i forbindelse med bilen – Kim

Jeg har fået min VW Polo optimeret i motor og DSG gear, det kan tydeligt mærkes at den skifter mere blødt i gearet end før. Jeg er så tilfreds med resultatet. Sød og imødekommende ejer. Jeg kan stærkt anbefale Sjællands Chiptuning Service! – Andreas

sølvpartner