Klinik Malene Lydom – Kranio Sakral Terapi 

Åsidevej 11, Snesere, 4733 Tappernøje (mandag, onsdag og fredag)

Sea Club Fitness: Vestre Kaj 6, 4700 Næstved (tirsdag og torsdag)

31225767
kontakt@malenelydom.dk

Bestil en tid online

Følg Klinik Malene Lydom på Facebook og Instagram

Bedre balance, færre spændinger
Kranio Sakral Terapi er en blid, dybdegående og effektiv behandling, som stadig flere danskere søger for at løsne spændinger i kroppen. Ja, hele kroppen behandles i terapien, som skaber bedre balance omkring kraniet, rygsøjlen og nervesystemet. Der er tale om en holistisk alternativ behandling, der tilstræber at behandle årsagerne frem for symptomerne.

Dette kan være lidt at et detektivarbejde for behandleren, for ofte udspringer årsagen og symptomet ikke samme sted. Når det lykkes, kan Kranio Sakral Terapi løsne spændinger, der har været i kroppen i mange år.

Behandler både børn og voksne
”Ofte høre jeg udtrykket ’det skal ondt før det gør godt’. Men sådan skal det ikke være, når du ligger på min briks,” siger Malene Lydom Jørgensen, der tilbyder Kranio Sakral Terapi i sin klinik i Tappernøje samt hos Sea Club Fitness i Næstved.

Der er ingen knæk og bræk eller anden manipulation under behandlingen. Derfor kan du trygt søge behandling hos Malene, der behandler både børn og voksne. De helt nyfødte babyer befries for belastninger efter fødslen, og de ældre får genoprettet gamle skader og skævheder.

”Den yngste jeg har haft på min briks var 3 dage gammel og den ældste 86 år,” siger hun.

En drøm blev til virkelighed
”Nogle gange når vi sidder fast og kroppen er fanget, skal der blot en varm og blid hånd til at hjælpe kroppen videre til at give slip,” forklarer Malene Lydom, der startede sin klinik i 2016 efter at have arbejdet som socialpædagog.

I sommeren 2015 blev hendes drøm om at blive kranio-sakral terapeut til virkelighed. Hun har senere taget ekstra kurser og specialiseret sig i behandling af babyer, børn samt børn med særlige behov. Hun har også oparbejdet særlig viden om behandling af bl.a. piskesmæld og hjernerystelse.

I efteråret 2022 gennemførte 45-årige Malene Lydom de sidste af de fire moduler i biodynamisk Kranio-Sakral Terapi – et eftertragtet kursusforløb i København med masser af ny viden i værktøjskassen, ny energi og selvudvikling.

To klinikker
Malene bor med mand og barn i et hyggeligt hus i Tappernøje, og det er også her i de landlige omgivelser, at hun har den ene af sine klinikker. Men to dage om ugen kan du bestille tid til Kranio Sakral Terapi i Sea Club Fitness i Næstved.

”Jeg har altid elsket at arbejde med mennesker, både i min tid som socialpædagog og nu som kranio-sakral terapeut,” forklarer Malene, der sætter en ære i at skabe et trygt, respektfuldt og anerkendende rum for den enkelte klient, uanset om du besøger hende i Næstved eller Tappernøje.

Under behandlingen ligger du behageligt på en massagebriks med tøjet og tæppe på. Du kan blive bedt om at ligge på maven, men det meste af behandlingen sker typisk på ryggen.

”Jeg berører dig kun med lette tryk. Jeg arbejder på hele kroppen, men mest fra korsben og op til dit kranie. Du vil under min behandling opleve en dyb afslappende tilstand, nærmest meditativ tilstand,” forklarer Malene Lydom, der er registreret alternativ behandler (KST RAB).

Super dygtig
På Malene Lydoms Facebookside kan du se mange anmeldelser fra tilfredse klienter. Vi bringer her et lille udpluk:

”Malene er super dygtig til sit arbejde, og er imødekommende og lydhør overfor hvad man siger. Man føler sig i gode og trygge hænder. … Alt foregår på barnet præmisser og helt afslappet. Der er både tid til at trøste og give mad, hvis behovet opstår” – Julie

”Har i dag modtaget behandling i forbindelse med spændinger i kæbe, hoved og nakke. og jeg kan klart anbefale Malenes behandling, som allerede i dag gør en væsentlig forskel for mig” – Bente

”Skøn behandling – ren afslapning og ekstra meget energi bagefter” – Jeanette

Du kan læse flere anmeldelser på klinikkens hjemmeside: https://malenelydom.dk/kunderne-siger/

Malene Lydom

sølvpartner