House of Possibilities by AnneB
Slettevej 95, Gelsted
4160 Herlufmagle
Følg House of Possibilities på Facebook og Instagram
Fordi du fortjener det
Skal du mindes om værdien af at være god ved dig selv, så tag til Gelsted, et stenkast fra Herlufmagle. Her finder du House of Possibilities, hvor Anne Birgitte Jensen tilbyder forskellige typer coaching, helse- og wellnessbehandlinger, som gør godt i både krop og sind. “Det kan så meget anbefales. I love it,” skriver en af kunderne på klinikkens Facebookside.
I klinikken bliver du mødt af AnneB’s lette og glade væsen. Med sin høje faglighed og positive indstilling brænder hun for at hjælpe dig til bedre velvære, ro og balance. Måske du ønsker at arbejde med dig selv og det liv, du ønsker at leve? Det kan også være du ønsker at tabe dig eller også vil du bare forkæle dig selv med en ansigtsbehandling, massage eller healing? House of Possibilities er stedet for dig, der har en holistisk tankegang til skønhed og sundhed.
Selvkærlighed og andet sundt
Er du en af dem, der altid husker alle andre og glemmer dig selv? Et af AnneB’s fokuspunker er selvkærlighed; og det er noget af det, der arbejdes med, hvis du modtager coaching i stresshåndtering, sundhed eller livsdesign. Du lærer om, hvordan du med bl.a. positiv tænkning og selvkærlighed kan leve det liv du ønsker.
AnneB coacher også om vægttab og kostomlægning, hvor der ikke fokuseres ensidigt på vægt, men lige så meget på at få et godt forhold til sin krop. Der er mulighed for at få forløb med vejledning i kost, inklusiv madplaner samt et ABC sundhedsforløb af enten 8 uger eller 5 måneders varighed, hvor du i forløbet lærer, hvordan du kan få styr på sukkertrang og kan bryde ud af madafhængighed. Du modtager madplaner og får vejledning om kost, bevægelse, relationer, selvværd og dit syn på dig selv og din krop.
House of Possibilities’ wellnessbehandlinger består af både ansigts- og kropsbehandlinger. Der tilbydes to forskønnende og velgørende ansigtsbehandlinger; Japansk Liftning, hvor der udover en foryngende effekt også opleves en afslapning i hele kroppen. Du kan også vælge en Pure Magic Lift ansigtsbehandling, der med massage og akupressur stimulerer dit bindevæv samt øger blodgennemstrømningen i huden samt kroppens naturlige kollagenproduktion.
Healing og massage
Trænger du til healing eller massage, kan du vælge mellem den bløde energi-healing Reiki eller en Access BARS behandling, hvor 32 punkter på hovedet blidt berøres. Dette virker afstressende, giver ro og frisætter dig fra fastlåste tankemønstre og overbevisninger, der begrænser dig. Access BARS afhjælper stress, tankemylder, tristhed og søvnproblemer.
Sidst men ikke mindst skal nævnes House of Possibilities behandling med infrarød varmeterapi. Du modtager denne, pakket ind i et tæppe, mens din krop opvarmes indefra og ud. Behandlingen hjælper mod forskellige spændinger og smertetilstande, så som spændingshovedpine, led- og muskelsmerter, menstruationssmerter, uro i benene, dårligt blodomløb, stress mm. Derudover bruges varmeterapien også som detox samt hjælp til vægttab. Behandlingerne efterlader dig afslappet med en følelse af velvære.
Som supplement til ovenstående tilbud forhandler House of Possibilities kvalitetsprodukter fra Forever Living Aloe Vera: kosttilskud og vitaminer, proteindrikke og -gels, hud- og hårplejeprodukter, æteriske olier mm.
Du kan læse meget mere om både behandlinger og produkter på House of Possibilities hjemmeside.
sølvpartner