Midt i Fensmark finder du Fodklinik Heloma, som tilbyder alle former for fodbehandling, også zoneterapi.

Uanset om du skal have fjernet fodvorter eller ligtorne, har brug for at forkæle dig selv med massage eller at gøre fødderne klar til sommersandalerne med en flot lak, er du hos Karina Løfmark garanteret professionel faglighed indenfor fodpleje.

”Jeg sætter en stor ære i at gøre en forskel, og derfor er min kvalitet altid i højsædet. Du er altid i fokus, og jeg lægger stor vægt på, at du skal føle dig tryg og i gode hænder,” pointerer Karina, der som lægeeksamineret fodplejer åbnede fodklinikken i 2020.

Gode og jævnlige fodbehandlinger kan forebygge og behandle fodlidelser, især i forbindelse med sukkersyge og gigtlidelser. Sukkersyge kan give følgesygdomme, f.eks. føleforstyrrelser og nedsat blodtilførsel i ben og fødder. Har du sukkersyge, anbefales jævnlige fodbehandlinger. 

Nedgroede negle og andre lidelser
Fodklinik Heloma i Holmegaard kan også løse akutte problemer med nedgroede negle, som er en lidelse, hvor neglenes siderande trykkes ned i neglefalsene. Hvis siderandene trykkes hårdere end normalt mod huden i neglefalsen, kan det føre til dannelse af hård hud, ligtorne eller endda sår. Det er smertefuldt og kan måske også føre til infektion. Heldigvis kan klinikken tilbyde en effektiv fodbehandling, hvor neglen rettes, så den begynder at gro rigtigt igen. Smerten lindres hurtigt, og problemet løses helt med neglens vækst.

Men alle har – uanset lidelser – brug for at pleje deres fødder, få ordnet negle og fjernet hård hud. En behandling hos Fodklinik Heloma omfatter udover pleje og behandling af evt. plagsomme problemer med fødderne, vejledning om egen pleje, fodtøj, fodgymnastik og andet, som kan bevare dine fødder sunde og give øget mobilitet.

Som regel vil Karina anbefale sko udviklet af naturmaterialer, der tillader fødderne at ånde, og som har et design der giver bevægelsesfrihed, men også støtter de rigtige steder. I nogle tilfælde, f.eks. ved hælspore, kan det være nødvendigt med indlæg.

Følg Fodklinik Heloma på Facebook