Nu er datoerne for årets Fællesspisning & Fortællinger på Restaurant Holmegaard offentliggjort – og der er igen lagt op til stemningsfulde aftener med god mad og spændende historier i de historiske rammer på Holmegaard Værk.

Årets første arrangement finder sted 5. marts kl. 16.00-19.00, hvor menuen står på klassisk brændende kærlighed med bacon, løg, purløg og syltede beder.

Til maden serveres også en fortælling.

Museumsformidler Henrik Mors tager gæsterne med ind i snapsens verden og fortæller om drukkenskab og hverdagsliv i 1800-tallet – en aften hvor både smagsløg og historieinteresse bliver forkælet.

Datoer i 2026:
05.03 // 09.04 // 07.05 // 03.09 // 01.10 // 05.11

Vil du sikre dig en plads til en hyggelig aften med fællesskab, god mad og spændende fortællinger, anbefales det at købe billet i god tid:

Holmegaard Værk – Fællesspisning – Køb billet – Museum Sydøstdanmark

 

Foto: ABW