Som barn boede hun i Bisserup, havde sin gang i Sydsjællands hovedstad, og optrådte for allerførste gang på en lille scene i Kindhestegade. I en alder af blot 26 år spås hun nu at blive den næste verdensstjerne. Nu offentliggør Emilie Molsted Nørgaard aka. Jada en landsdækkende turné, der tager hende forbi Næstved den 6. februar!

Det var en dag i 2007, at Emilie Molsted havde sin debut på en scene. Stående på Hans Barfods gamle scenekasser, med de bedste folk fra Næstved Ungdomsskole i ryggen sang sangerinden, vi i dag kender som Jada, hendes første koncert på den lille parkeringsplads i Kindhestegade.

I 2019 stormer Jada frem, og har med kun 3 singler sunget sig direkte ind i danskernes hjerter. Efter totalt udsolgte shows på Radar og Store Vega, er den succesfulde sangerinde nu klar med nye shows flere steder i landet.

Jada, med det borgerlige navn Emilie Molsted Nørgaard, var med singlerne ‘Keep Cool’ og ‘Sure’ på alles læber sidste sommer. Men midt i hypen måtte sangerinden dog melde sig syg med stress og rykke en række koncerter. En modig beslutning, der lader til at have sendt en endnu stærkere Jada videre.

Efter et halvt års radiostilhed bragede singlen ‘Lonely’ igennem som P3s første ugens uundgåelige i 2019. Derefter vandt Jada både talentprisen ved P3 Guld samt årets håb og årets sang ved Steppeulven.

I dette forår spillede Jada så endelig sine første egne shows. Både Radar og Store Vega havde været udsolgt i månedsvis og de dugfriske anmeldelser taler sit tydlige sprog. Både Soundvenue og Gaffa kvittererer med 5 stjerner og Gaffas anmelder skrev bl.a.: “en fremragende koncert fra en kunstner, som meget vel kan blive Danmarks næste verdensstjerne”.

Den 6. februar må resten af verden vente, for da optræder Jada tæt på det sted, hun sang i offentligheden første gang. Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter er rammen der en stjerne som Jada værdig. Billetterne til den stående koncert er netop sat i salg, og du finder dem på www.gkkultur.dk og på billetkontoret på kulturcentret.

JADA?
Bag kunstnernavnet Jada gemmer sig en sød historie: Emilies mor har hele Emilies liv dyrket sydamerikansk kultur og været med i en sydamerikansk teatergruppe, og hvert år tager Emilie med dem på turné.

Det var på en af disse ture, at en fra teatergruppen bemærkede at Emilies iris har en jadefarvet ring omkring dem. Det begyndte han at kaldte hende, og jade på spansk er; JADA.

Jada. Foto: Petra Kleis.