Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Udstilling: The Two Cutters

maj 12 - juli 1

Det er med stolthed og glæde, at GrafikGalleriet præsenterer udstillingen The Two Cutters. Udstillingen åbner lørdag den 12. maj kl. 14.

The Two Cutters er en udstilling og en artist book. Bogen er resultatet af et samarbejde mellem billedkunstnerne Lars Holbroe og Henrik Bruun samt værkstedsleder Jan Kiowsky fra Grafisk Værksted. Udstillingen præsenterer bogen samt en del selvstændige tryk, som er eksperimenter med og varianter af motiver fra bogen.

The Two Cutters.

Bogen er på 44 sider. Alle trykplader er skåret i linoleum og de fleste sider er trykt  i to farver.

Kunstnerne har byttet linoleumsplader med hinanden undervejs og på denne måde har begge har arbejdet på samtlige sider i bogen.

Denne samarbejdsform brugte de også, da de i 2014 viste grafik på udstillingen The Three Brushes – også i Grafik Galleriet. Den tredje børste var maleren Kristian Devantier.

Bogen er trykt  på  Grafisk Værksted  over en periode på næsten ni måneder af Jan Kiowsky med hjælp fra kunstnerne.  Bogen er trykt i et lille oplag på under 100 stk, alle signeret og nummeret.

Bogen er først og fremmet en billedbog, men alle motiver har titler som hænger sammen i en historie;  en historie som læseren vil opdage foregår i en forhåbentlig fjern fremtid.  Et par titler fra bogen;  Begyndende uro, Supernova i nabolaget, En anelse, Ting der forsvinder, Strålen, Pulsen, Trykbølgen, Arkæologerne er landet, Den gule periode, Det rør på sig igen

Der vil blive holdt en åbningstale af cand. mag. Rasmus Mark Holbroe, der vil fortælle om værdien i at opleve billedkunst i vor tid. Begge kunstnere vil være tilstede sammem med Jan Kiowsky.

Udstillingen varer til og med den 1. juli

Åbningstiden er torsdag – søndag kl. 12-17. Fri entré

Detaljer

Start:
maj 12
Slut:
juli 1

Sted

Grafikgalleriet
Grønnegade 10
Næstved, 4700
+ Google Map
Hjemmeside:
www.grafisk-kunst.dk