Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Udstilling: Charlotte Munch Petersen

juni 1 - juni 30

Fra fredag den 1. juni til lørdag den 30. juni udstiller Christine Munch Petersen sine farverige billeder i X-rummet på Næstved Bibliotek.

Christine Munch Petersen har altid været kreativ. Som barn trak hun sig ofte tilbage og sad og nørklede med en tegning, klippede, klistrede, syede eller strikkede. Da hun senere valgte at uddanne sig til lærer, valgte hun billedkunst som linjefag.

“Det var en fornøjelse at videregive glæden ved at skabe. Jeg nød at se mine elevers glæde, når de malede eller tegnede. Jeg brugte altid min kreativitet – ikke kun i selve faget, men også som en del af indlæringen i de andre undervisningsfag,” fortæller Christine Munch Petersen, som også i dag forsøger at videregive glæden ved at male.

Efter et længerevarende forløb med stress koncentrerede hun sig om akrylmaleriet, som gjorde hende gladere og gav ro i en kaotisk hverdag. – Maleriet giver mig stadig ro og mulighed for fordybelse. Det er afslappende og skønt at blive inspireret af de ting, jeg møder i hverdagen – enten abstrakt eller naturalistisk – og lade det blive til et billede,” siger Christine Munch Petersen.

Ikke alle motiver er planlagte
Fantasi og symboler er yndede motiver. Dog er det ikke alle motiver, der er planlagte. Det abstrakte udvikler sig og ændres af fantasien midt i maleprocessen.

“Tit har jeg måtte “lytte” til billedet og gå en anden vej. Jeg får hele tiden nye idéer til motiver og metoder, og jeg kan lide at udfordre mig selv både i sværhedsgrad og i farvevalg,” slutter Christine Munch Petersen og tilføjer, at maleriet er blevet en næsten daglig foreteelse.

Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid.

Christine Munch Petersen udstiller sine billeder i X-rummet på Næstved Bibliotek.

Detaljer

Start:
juni 1
Slut:
juni 30

Sted

Næstved Bibliotek
Kvægtorvet 4-6
Næstved, 4700
+ Google Map
Telefon:
55 88 40 00
Hjemmeside:
https://www.naesbib.dk/