Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Spil skak mod en mester

24. august 11:00 - 16:00

Har du mod på at spille skak mod den tidligere verdensmester Jens Kristiansen? Så får du en enestående mulighed lørdag den 24. august.

Den tidligere verdensmester i skak og regerende europamester for seniorer GM Jens Kristiansen kommer til Næstved Bibliotek for at fortælle om sin karriere og spille simultanskak mod alle, der tør prøve kræfter med skakmesteren.

Alle mod én
Næstved Bibliotek lægger i samarbejde med Næstved Skakklub hus til det spændende arrangement. Først kan du få indblik i Jens Kristiansens karriere i den internationale skakverden. Bagefter spiller mesteren simultanskak mod alle, der har lyst – og det betyder vel at mærke, at han spiller mod alle deltagere på én gang!

Arrangementet finder sted lørdag den 24. august kl. 11.00-16.00 i Loungen på Næstved Bibliotek.

Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.

Del på sociale medier

Detaljer

Dato:
24. august
Tidspunkt:
11:00 - 16:00

Sted

Næstved Bibliotek
Kvægtorvet 4-6
Næstved, 4700
+ Google Maps
Telefon:
55 88 40 00
Hjemmeside:
https://www.naesbib.dk/
Del på sociale medier