Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Simona Abdallah og den arabiske tromme

9. november 12:00 - 13:00

Lørdag d. 9. november kl. 12 kan du få endnu en fremragende musikalsk oplevelse på Næstved Bibliotek, når dansk-palæstinensiske Simona Abdallah viser sine evner på den særlige trommer – en darbuka.

Siden teenagetiden har den dansk-palæstinensiske perkussionist Simona Abdallah kæmpet for sin personlige frihed. Vejen er gået gennem fire forlovelser, to ægteskaber og utallige opgør med familien, som har forsøgt at få hende til at slå sig til ro som en god, arabisk hustru. For det har hun aldrig ønsket at blive. Derudover er den 40-årige dansk-palæstinenser formentlig den eneste professionelle kvindelige trommeslager med arabisk baggrund, der spiller på den traditionelle tromme. I verden.

Simona fortæller “Når man er låst fast og føler sig presset op i en krog, må man afreagere på noget. Og der havde jeg min så min tromme”. Endvidere beretter hun “Jeg har formået at få friheden til at stå på egne ben uden samtidig at miste min familie. Jeg vil gerne vise andre som mig, at det er muligt. Rollemodeller er vigtige – og det er jo ikke fordi, jeg gør beskidte ting. Jeg skaber god energi og glæde med min musik.”

 

Kom og oplev en times trommespil i verdensklasse og måske fortæller Simona også lidt om sit liv.

Gratis – ingen tilmelding – bare mød op!

Tid og sted: 
Lørdag d. 9. november kl. 12-13
Næstved Bibliotek

Del på sociale medier

Detaljer

Dato:
9. november
Tidspunkt:
12:00 - 13:00

Sted

Næstved Bibliotek
Kvægtorvet 4-6
Næstved, 4700
+ Google Maps
Telefon:
55 88 40 00
Hjemmeside:
https://www.naesbib.dk/
Del på sociale medier