Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Rundvisning på Herlufholm

juli 22

|Tilbagevendende Begivenhed (Se alle)

An event every week that begins at 12:00am on søndag og onsdag, repeating until 31. august 2018

Det er ikke alle skoleelever, der går på lang sommerferie og glemmer alt om skole og lektier. På Herlufsholm vil eleverne Mads Alexander Pallisgaard og Anna Arndisdottir Wulff bruge sommeren på at vise deres skole frem for turister og andre nysgerrige sjæle. Og de glæder sig til at få besøg.

Under rundvisningen vil man stifte bekendtskab med de gamle klosterbygninger, der på trods af mange til- og ombygninger stadig vidner om liv og aktivitet helt tilbage til den tidlige middelalder.

I Klostergårdens særlige atmosfære fortæller Mads og Anna om Herlufsholms historie og udvikling helt fra grundlæggelsen af et Benediktinerkloster i 1135 til overdragelsen af godset fra Kong Frederik II til Admiral Herluf Trolle i 1560 og skolens oprettelse i 1565.

Turen går dog også rundt til de mange nyere bygninger, der i dag danner rammen om landets største kostskole. Herlufsholm har forandret og udvidet sig meget i årenes løb, men har altid nydt godt af en dejlig beliggenhed tæt ved skov og å.

Faktisk havde netop de skønne omgivelser så stor en effekt, at de lokale allerede i middelalderen brugte navnet ’Skovkloster’ om området.

En moderne skole med gamle traditioner
Mads og Anna fortæller også om det traditionsprægede liv som elev på Herlufsholm og om de fortællinger, der ofte knyttes til skolen.

For selv om Herlufsholm i dag er en moderne skole med elever og lærere fra hele verden, er skolen med dens lange historie og mange traditioner stadig omgivet af en vis mystik.

En rundvisning med to af skolens elever giver en enestående mulighed for at opleve Herlufsholm fra elevernes eget perspektiv og få et autentisk indtryk af, hvordan hverdagen på skolen er.

Mads og Anna har meget at fortælle, uanset om man er interesseret i lokalhistorie, gamle traditioner eller livet som elev på Danmarks største kostskole.

Praktisk info
Det er andet år i træk, at elever giver rundvisninger på Herlufsholm Skole i sommerferien. Rundvisningerne arrangeres i samarbejde med Næstved Turistforening.

Billetter kan købes hos Næstved Turistforening, Banegårdspladsen 6 i Næstved eller hos rundviserne på dagen. Rundvisningerne er hver onsdag fra 13-15 og 16-18 i perioden fra 1. juli til 31. august og begynder ved indgangen til Herlufsholm Kirke.

Detaljer

Dato:
juli 22

Sted

Herlufsholm Skole og Gods
Herlufsholm Alle 170
Næstved, 4700 Danmark
+ Google Map