Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Planter i bevægelse

juli 1 - september 24

Begivenhed Navigation

Rønnebæksholm har fået fint besøg fra Japan

Onsdag eftermiddag d. 31. maj flyttede den japanske kunstner Yukiko Iwatani ind på Rønnebæksholm. I løbet af den næste måned skal hun skabe skulpturer og installationer af planter fra Rønnebæksholm og omegn i forbindelse med kunstudstillingen “Planter i bevægelse”, som kan opleves allerede d. 1. juli 2017.

Yukiko Iwatani er rejst hele den lange vej fra Japan til Rønnebæksholm for at være en del af kunstudstillingen “Planter i bevægelse”. Yukiko Iwatani skaber skulpturelle installationer af spise- og ukrudtsplanter. Hun håber, at skulpturerne kan skabe fokus på den natur, der omgiver os hele tiden, men som vi ofte overser eller glemmer i en travl hverdag. I den næste måned har hun derfor bosat sig på Rønnebæksholm, hvor hun vil indsamle planter ved og omkring Rønnebæksholm, så skulpturerne kommer til at tage udgangspunkt i og gøre os opmærksomme på den lokale natur – og forhåbentligt får os til at lægge mærke til naturen på en ny måde.

Udstillingen “Planter i bevægelse” sætter netop fokus på planter som omdrejningspunkt for danske og internationale kunstneres arbejde med klima- og miljøproblematikker. Udover kunstværkerne fra Yukiko Iwatani vil man derfor kunne opleve værker fra en række kunstnere fra Danmark, Sverige, Hong Kong, Japan og Australien. Samtlige kunstnere udfolder naturens, kulturens og historiens uadskillelighed med udgangspunkt i lokale planter, men med tråde til globale problemstillinger. Og forholder sig således til Rønnebæksholms egne rammer og lokale forankring.

Yukiko Iwatanis værker, som alle er en del af udstillingen “Planter i bevægelse”, kan opleves fra d. 1. juli i kunsthallen på Rønnebæksholm.

Et af Yukiko Iwatanis fine værker.

 

Detaljer

Start:
juli 1
Slut:
september 24

Sted

Næstved, 4700 Danmark + Google Map