Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Leg med farver og udtryk

1. februar - 28. februar

I februar måned udstiller den norske musiker og billedkunstner Atle Armstrong akrylmalerier og billeder med servietdecoupage i X-rummet på Næstved Bibliotek.

Servietdecoupage handler primært om at komponere billeder, næsten som en fotocollage, bare med en manuel teknik og baseret på motiver fra trykte servietter. – De rigtige servietter til et billede kan findes alle og ingen steder. Det er ikke til at sige, hvornår jeg finder netop den serviet, som skal bruges i mit næste billede, fortæller billedkunstneren Atle Armstrong, som altid har fokus og idéerne til det næste billede med sig.

Servietterne udfordrer
– At arbejde med servietdecoupage byder på en særlig udfordring, både teknisk og kunstnerisk. Og det giver en helt anden indfaldsvinkel til billedkunst end maleriet, fortæller Atle Armstrong, som har en cand.polit.grad fra Universitet i Oslo.

Den autodidakte og intuitive kunstner Atle Armstrong maler også med akryl. Og her får han inspiration dels fra den norske natur, og dels fra den rene glæde ved at lege med farver og udtryk.

Atle har bl.a. udstillet i Kulturhuset St.Croix i Fredrikstad, Galleri Enjoy Art i Næstved, og senest ved Café Pons i Lübeck. Derudover har han deltaget flere gange ved kunstmesserne Handi Art og Kunst Med Sjæl i regi af Næstved Kulturforening.

Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid.

Atle Armstrong. Servietdecoupage. Foto: Næstved Bibliotek
Del på sociale medier

Detaljer

Start:
1. februar
Slut:
28. februar

Sted

Næstved Bibliotek
Kvægtorvet 4-6
Næstved, 4700 Danmark
+ Google Maps
Hjemmeside:
https://www.naesbib.dk
Del på sociale medier