Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kammerkoret Cantemus

april 15 15:00

Søndag den 15. april giver kammerkoret Cantemus koncert i Herskabsstalden på Rønnebæksholm. Koncerten byder på Brahms, Shakespeare-fortolkninger og danske forårssange.

Kammerkoret Cantemus. Foto: Cantemus.

Koncerten folder sig ud i tre afdelinger: Først opfører Cantemus Johannes Brahms’ 7 Lieder for kor, med indtil flere kendte “korhits” imellem, fx Rosmarin og Waldesnacht.

Derefter synger koret moderne udsættelser af Shakespeare-tekster, alle meget velklingende, med en nærmest jazzet harmonik, som er kendetegnende for komponisterne Martin Lutz og Nils Lindberg.

Eftermiddagens koncert sluttes af med en række kendte og elskede danske forårssang. Programmet krydres med indlagte fællessange, og der kan købes kaffe, kage og drikkevarer.

Ny dirigent
Cantemus har i efteråret 2017 fået ny dirigent, Jørgen Graven Nielsen, som udover korarbejdet er ansat som musikskoleleder i Næstved Musikskole. Jørgen er uddannet som Almen Musikpædagog og Musikleder fra Det Fynske Musikkonservatorium.

Jørgen har undervist i korledelse på Nordjysk Musikkonservatorium og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, samt på Sjællands Kirkemusikskole. Ved siden af sin undervisning har han dirigeret en række kor og orkestre.

Dirigentskiftet har betydet et nyt repertoire og fokus på andre facetter af korarbejdet.

Plads til flere korsangere
Koret håber, at Jørgen Graven Nielsen kan blive anledning til, at der kommer interesserede korsangere på banen, som kunne tænke sig at synge med i koret. Cantemus har pt 2-3 ledige pladser på både tenor og bas.

Cantemus har et højt ambitionsniveau, og nye korsangere skal have korerfaring og en god stemme, samt være i stand til at honorere et relativt højt indstuderingstempo.

Dørene åbner kl. 14.30.

Detaljer

Dato:
april 15
Tidspunkt:
15:00

Sted

Rønnebæksholm
Rønnebæksholm 1
Næstved, 4700
+ Google Map
Telefon:
55 72 47 24
Hjemmeside:
http://www.roennebaeksholm.dk/