Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Havemarked

august 19 10:00 - 14:00

Det traditionsrige Havemarked vender tilbage til Rønnebæksholm, når Haveselskabet Sydøstsjælland igen slår teltene op og inviterer alle haveejere og blomsterglade gæster. Kom og få tips til sensommerens mange muligheder og køb nye planter med hjem.

Til Havemarkedet slår professionelle og private haveentusiaster teltene ud, så de er klar til at rådgive og sælge ud af deres ekspertise og planter. Det er 14. gang, at parken ved Rønnebæksholm bliver forvandlet til et paradis for haveentusiaster – med stande med alt fra sommerblomster til fortællinger om racehøns. Alle er velkomne: de garvede kan uddele erfaringer og opdage nye eksotiske planter, mens nybegynderne kan få vejledning til en god start i haven. Fælles for alle er, at det plejer at blive rigtig hyggeligt!

I august blomstrer især floks og georginer. Georginerne danner også rammen om én af de to konkurrencer, man kan deltage i på Havemarkedet. Her kan man nemlig stille op med eller stemme på den flotteste georgine. Alle kan deltage, man skal blot medbringe sin egen blomst og registrere sig og få tilskrevet et nummer inden kl. 10. Der vil være to kåringer i løbet af dagen, så alle kan være med.

Havemarkedet er også kendt for sit traditionsrige plantelotteri. Her medbringer alle hobbygartnere to planter hver, som kan vindes af de besøgende. Indgangsbilletten fungerer som lodseddel, som man blot medbringer til Haveselskabets stand for at høre, om man har vundet.

Hvis man trænger til en pause fra alle blomsterne, kan man desuden nye forfriskninger i de flotte omgivelser. Igen i år kan man eksempelvis nyde slagterens grillpølser og købe kaffe, kage og kolde drikkevarer. Så husk kontanter.

Entrebilletter til Havemarkedet købes ved indgangen og koster 30 kr. for voksne, mens børn og unge under 18 år kommer gratis ind. For de nysgerrige kan billetter til Havemarkedet også bruges til den aktuelle udstilling “Planter i bevægelse”

Hvordan man får en plads? Professionelle havestande skal betale stadeafgift på 400 kr. og bedes henvende sig til Ruth Tange på rt@haveselskabet.dk. Hobbygartnere behøver ikke melde sig til, men det foretrækkes. Det er gratis for hobbygartnere at have en stand, de skal dog medbringe to planter til lotteriet.

Foto: Rønnebæksholm

Detaljer

Dato:
august 19
Tidspunkt:
10:00 - 14:00

Sted

Rønnebæksholm
Rønnebæksholm 1
Næstved, 4700
+ Google Map
Telefon:
55 72 47 24
Hjemmeside:
http://www.roennebaeksholm.dk/