Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Grønlands flora fra nord til syd

marts 14 19:00

Flemming Rune er en af de mennesker i verden, der ved mest om den grønlandske flora. Onsdag den 14. marts kl. 19 kan han opleves i Herskabsstalden på Rønnebæksholm, hvor han vil vise storslåede billeder og fortælle den facinerende historie om naturen i en af verdens barskeste egne.

Foto: Flemming Rune

Grønland er verdens største ø, mere end 2000 km fra nord til syd. Siden 1700-talet er Grønlands planteliv blevet udforsket og kortlagt af opdagelsesrejsende og videnskabsfolk.

I disse år er Flemming Rune, biolog, forfatter og kendt fra tv (bl.a. DR1-Kyst til kyst) i gang med at udarbejde en ny grønlandsflora, der skal udkomme i 2021.

Han har rejst over 25 somre i næsten alle dele af Grønland, fotograferet og indsamlet et helt enestående materiale. Kom og se nogle af hans mest storslåede billeder og hør den fascinerende historie om naturen i en af verdens barskeste egne.

Foredrages afholdes i forbindelse med den anmelderroste udstilling Kortlægninger, der kan opleves til og med den 9. april. Udstillingen omhandler kunstens rolle i kortlægningen af et land.

Med malerier af Aage Bertelsen fra den sagnomspundne Danmark-Ekspedition (1906-08), over Pia Arkes værker, hvor de personlige erindringer er i centrum, til Jacob Kirkegaards optagelser af smeltende arktisk is, favner udstillingen over 100 års kunstneriske kortlægninger af Grønland.

På forskellig vis kaster udstillingens værker lys over kortlægning som metode og over, hvordan kortlægninger altid er en del af en større geopolitisk historiefortælling.

Pris for foredrag: 50 kr. Billetter købes i døren (kontanter, dankort og MobilePay modtages).

TILMELDING er nødvendig og skal ske senest den 12. marts til udstillingsinspektør Rebecca Vestervang Chong: [email protected].

Detaljer

Dato:
marts 14
Tidspunkt:
19:00

Sted

Rønnebæksholm
Rønnebæksholm 1
Næstved, 4700
+ Google Map
Telefon:
55 72 47 24
Hjemmeside:
http://www.roennebaeksholm.dk/