Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Gratis æggejagt og påskeværksted for børn og voksne

april 10 - april 20

Påsken står på søde påskepræmier og masser af påskehygge i Sct. Jørgens Park.

Uanset om man er barn eller voksen, er der noget at gå på jagt efter i butikkerne i Sct. Jørgens Park. Specielt i påskeugen fra den 10. – 20. april. Her inviterer Centerforeningen hele familien til at gå på æggejagt, som går ud på, at man skal finde 18 nummererede æg rundt omkring i butikkerne. Og som Signe Tedaldi, formand for Centerforeningen siger – Her behøver den voksne ikke at have et barn med på æggejagt. Voksne er meget velkomne til selv at gå på jagt. Men naturligvis er det også rigtig hyggeligt at følges ad og få en fælles oplevelse ud af det.

Gavekort og masser af søde præmier til 3 voksne og 10 børn
Man har opdelt præmierne, så der er specielle gaver til henholdsvis voksne og børn. De voksne, der finder alle de nummererede æg, deltager i konkurrencen om at vinde 1 gavekort på 500 kr. og en af 2 påskeblomster fra Den Grønne Butik. Alle de børn, der – måske med hjælp fra en voksen følgesvend – finder alle æggene har mulighed for at vinde et af i alt 10 påskeæg. For at være med i konkurrencen, skal man hente en gratis konkurrencekupon hos Parkens Optik, hvor den ligger klar fra den 10. april.

Påske- og klippeværksted lørdag den 20. april kl. 10.00 – 13.00
Farmor fra Farmorhuset kommer og hygger om alle jer, der vil udfolde jeres kreative evner ved at male på gåseæg og/eller lave papirklip med kyllinger, høns eller… Ja. Kun fantasien sætter grænser for alt det, I kan være sammen om at skabe. Og da I – helt gratis – kan tage det med jer hjem, får I dermed mulighed for dobbelt påskehygge i hinandens selskab, fastslår Signe Tedaldi.

Kom og udfold dine kreative evner med Farmor. Foto: Anne Steen Kommunikation.

Detaljer

Start:
april 10
Slut:
april 20

Sted

Sct. Jørgens Park – Næstveds Butikscenter
Sct. Jørgens Park 84
Næstved, 4700 Danmark
+ Google Map