Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Farverige landskaber

juni 3 - juli 31

Fra mandag den 3. juni til onsdag den 31. juli udstiller billedkunstner Inge Kure fra Fensmark sine malerier på Glumsø Bibliotek.

Inge Kures karriere startede i år 2002 med et uddannelsesforløb med intuitiv maling, som hun arbejdede med de kommende år. Senere kom uddannelser på højskolerne på Helnæs og Ærø.
Siden har Inge Kure arbejdet dels med landskabsmalerier og dels med den abstrakte stil.

Inge Kure er med i kunstnergruppen Stenskovmalerne, der tæller kunstnerne Torkil og Inge Kure, Susanne I. Frederiksen og Hanne Lebæk Jacobsen.

Hun har udstillet mange steder, bl.a. rundt i kommunen hos virksomheder, plejehjem, biblioteker m.m. I dag foregår udstillingerne som regel hjemme i privaten i Fensmark. Dog er hun lige vendt hjem fra en stor salgsudstilling i Kulturhuset Levins Hus i Fåborg, hvor hun havde stor succes.

Inge Kure glæder sig til at udstille nogle af sine malerier på Glumsø Bibliotek, hvor hun giver lidt rabat, hvis der er interesse for at erhverve et kunstværk.

Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid.

Inge Kure udstiller på Glumsø Bibliotek. Foto: Næstved Bibliotek og Borgerservice
Inge Kure udstiller på Glumsø Bibliotek. Foto: Næstved Bibliotek og Borgerservice

Detaljer

Start:
juni 3
Slut:
juli 31