Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Fællesspisning på kulturcentret

april 2 18:00 - 19:00

|Tilbagevendende Begivenhed (Se alle)

One event on 16. april 2019 at 18:00

One event on 30. april 2019 at 18:00

I en tid hvor sociale medier og travlhed præger det moderne liv, byder Grønnegades Kaserne Kulturcenter indenfor til Fællesspisning i Musikstalden. Her har alle mulighed for at indløse billet til at spise aftensmad sammen med andre. En simpel og analog oplevelse der har potentiale til at skabe nye relationer og hyggelige stunder. Første Fællesspisning er tirsdag den 2. april.

-Slip for madlavning og opvask, og spis sammen med nogle du ikke kender. Så simpelthen kan det forklares, fortæller kulturcenterleder John Nørbjerg, der har taget initiativ til tre tirsdage med Fællesspisning i april.

Køber man billet til Fællesspisning, kan det dog anbefales at man ser på kulturcentrets øvrige program, hvor man for eksempel den 2. april også kan købe billet og fortsætte i Musikstalden til AOF-foredraget “Stærke hjerte”, i Gl. Ridehus til foredraget “Den eneste ene” med Jakob Olrik, eller nyde synet af gamle biler lige uden for døren til Youngtimer.dk’s første træf i år.

Og anden gang der er Fællesspisning, den 16. april, fortsætter hyggen i Musikstalden, når brætspilscaféen Game Night overtager lokalet efter spisningen.

-Og alle er velkomne, uanset om man er en travl børnefamilie, single, et større selskab, eller bare har brug for luftforandring, slutter John Nørbjerg, der glæder sig til at byde indenfor til en afslappet og uforpligtende stund.

Menuen står Café Grønnegade bag, og maden kan suppleres af gratis postevand, eller øl, vand og vin der sælges fra baren. Første gang der er Fællesspisning er der chicken tikka masala i gryderne.

Fællesspisning foregår alle tre gange kl. 18-19 i Musikstalden, og billetter til 75 kr. pr person sælges på www.gkkultur.dk, indtil 24 timer før gæsterne sætter sig til bords.

Fællesspisning:
2. april kl. 18-19
16. april kl. 18-19
30. april kl. 18-19

Sted: Musikstalden, Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Pris:

Kuvertpris voksne: kr. 75,-
Kuvertpris børn under 12 år: kr. 45,-
Børn der ikke er fyldt 3 år, spiser gratis sammen med deres voksne.

Billetter: www.gkkultur.dk

Detaljer

Dato:
april 2
Tidspunkt:
18:00 - 19:00

Sted

Musikstalden
Grønnegade 10
Næstved, 4700
+ Google Map