Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

En eksplosion af lyrik

august 6 - august 31

Fra tirsdag den 6. august til lørdag den 31. august kan du se udstillingen, Lyrikeksplosionen, på Næstved Bibliotek. Udstillingen er en del af litteraturfestivalen Næver Ending Stories, som afholdes lørdag den 10. august.

Mange tænker, at lyrik er for mennesker, der er vant til at læse tykke bøger. De tænker ligeledes, at det er svært at forstå, hvad forfatterne egentlig mener med det, de skriver. Sådan kan det være, men det er det heldigvis ikke altid. I forbindelse med Næstveds nye litteraturfestival – Næver Ending Storie, som afholdes lørdag den 10. august fra kl. 11.00-17.00 viser Næstved Bibliotek udstillingen, Lyrikeksplosionen. Idéen til udstillingen kommer fra Slagelse Bibliotek.

Udstillingen viser, at nutidens lyrikere kan noget med ord, som er interessant og relevant for os alle sammen. De fortæller sjove, mærkelige, voldsomme og alvorlige historier og sætter perspektiv på vores liv og samfund.

Kjole-digte, leg med ord og Blackout Poetry
Næstved Bibliotek inviterer dig til at besøge lyrikkens forunderlige og spændende verden, og udfordrer dig til at slippe din egen indre digter løs i eksplosionen af ordlege. Du kan fx være med til at dekorere lyrik-kjolen, hvor du kan skrive et digt. Er du mere til at lege med ord, kan du skrive et digt på deres magnettavle. Måske har du lyst til at prøve kræfter med Blackout Poetry i deres kasserede bøger? Her kan du finde ord på siderne og understrege dem med sort tusch. Du kan også overstrege de ord, som du ikke skal bruge, så de tilbageladte ord tager form som et digt.

Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid.

Detaljer

Start:
august 6
Slut:
august 31

Sted

Næstved Bibliotek
Kvægtorvet 4-6
Næstved, 4700 Danmark
+ Google Maps
Hjemmeside:
https://www.naesbib.dk