Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

David Helfgott

september 13 19:30

Han har spillet udsolgte koncerter i hele verden, blandt andet 4 udsolgte koncerter i streg i Operahuset i Sydney. Han har ligeledes spillet til Oscar-uddelingen. Det er en kæmpe fornøjelse at kunne præsentere den verdenskendte klassiske piano-virtuos David Helfgott. 

David Helfgott. Pressefoto.

David Helfgott har levet et både spændende og usædvanligt liv. Faktisk så usædvanligt, at der i 1996 blevet lavet en film baseret på hans liv. Filmen “SHINE” med Geoffrey Rush i hovedrollen blev en stor succes og vandt bl.a. en oscar.

I kølvandet på denne succes har den australske pianist opnået kæmpe stjernestatus gennem årene og spiller i dag for fyldte sale i hele verden.

Sygdomsplaget kæmpe talent
Den australske piano-stjerne er dog langt fra kommet let til sin nuværende stjernestatus. Han viste allerede et blændende talent for klassisk pianomusik i en tidlig alder og som ung mand drog han til London for at studere på Royal College of Music.

Hans læremester Cyril Smith beskrev ham som den mest talentfulde elev han havde oplevet i 25 år.

Imod slutningen af sin tid på Royal College of Music begyndte han dog at blive mere og mere syg og blev kort tid efter diagnosticeret med skizoaffektivt syndrom. Som sygdommen tiltog yderligere, blev han nødsaget til at trække sig fra musikken i en længere periode.

Enestående musikoplevelse
Vendepunktet for David Helfgotts musikkarriere begyndte på en vinbar i Australien, hvor han spillede hver lørdag og imponerede publikum gang på gang. Her mødte han ligeledes sin kone, og med hendes hjælp lykkedes det ham stille og roligt at opbygge en prominent karriere som international koncertpianist.

Siden midten af 90’erne og frem til i dag har han således spillet utallige udsolgte koncerter i hele verden, blandt andet i de store klassiske koncertsale i Wien og Zürich.

På ekstraordinær vis har han haft succes med at kombinere sit umådelige musikalske talent med sin sygdom, og derigennem skabt et fantastisk show med lige dele musikalsk ekvilibrisme og excentrisk mimik og sceneoptræden.

Forvent en one of a kind-musikoplevelse med én af verdens bedste klassiske pianister.

Billetter kan købes gennem www.gkkultur.dk eller ved at besøge Grønnegades Kaserne Kulturcenters billetkontor. Billetter kan ligeledes reserveres via billettelefonen på 5588 3950.

Detaljer

Dato:
september 13
Tidspunkt:
19:30

Sted

Ny Ridehus
Grønnegade 10
Næstved, 4700
+ Google Map
Hjemmeside:
http://www.gkkultur.dk/