Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Dansk Mølledag i Herluflille Mølle

juni 17 10:00 - 15:00

Søndag den 17. juni kan du deltage i spændende aktiviteter og opleve Herluflille Mølle på Suså Landevej.

Herluflille Mølle. Foto: Næstved kommune.

Rundt omkring i landet er der mange velbevarede møller. Årligt inviteres til besøg i disse gamle, velbevarede møller på Dansk Mølledag – i år for 25. gang – søndag den 17. juni.

Herluflille Møllelaug inviterer også i år indenfor i Herluflille Mølle. Her drejer vingerne stadig rundt, og kværnen maler mel, når vinden er stærk nok.

Oplæsning, trubadur, maling af mel og meget mere

Der er mange aktiviteter på dagen og de har udgangspunkt i den gamle, flotte mølle og du kan helt sikkert på dagen mærke historiens vingesus, når du besøger møllen.

Der startes med kaffe og lagkage og senere vil der være pølser på grillen. Den lokale musiker og trubadur Bent Kværndrup vil spille op og synge for. Der vil være højtlæsning af en bibliotekar fra Glumsø Bibliotek af historie(r), der har med møller at gøre.

Du kan prøve at male dit eget mel, bage snobrød og der være demonstration af den gamle langsav. Endelig kan du møde en god gammeldags smed, der medbringer esse og håndværktøj, og møllelauget demonstrerer den netop renoverede kornrenser.

Der er ingen tilmelding – bare mød op!

Ca. tidspunkter – Dansk Mølledag i Herluflille Mølle – den 17. juni
Kl. 10 start
Kl. 10.30 grillen tændes
Kl. 10.30 kaffe/lagkage i teltet
Kl. 10.45-11 oplæsning i møllen
Kl. 11.00-11.30 Bent Kværndrup synger med og for folk i teltet
Kl. 11 bålet tændes
11.30-11.40 langsaven
11.40-12 oplæsning
12-12.30 Bent kværndrup
12.30 snobrød
12.30 mal dit eget mel
13-13.10 langsaven

Derefter hyggeligt samvær omkring bålet og i teltet

Kaffe/lagkage er gratis, pølser, vand og øl koster. Snobrødsdejen er også gratis.

Arrangementet er støttet af Næstved Kommune.

Herluflille Mølle blev opført i 1884 af møllebygger Jens Peder Hansen.

Den er af hollandsk type, bygget med grund af kampesten og krop af træ beklædt med spån (tynde rektangulære træplader).

Fra 1910 og frem til driften med vind stoppede i 1955, blev der ved vindstille anvendt en forbrændingsmotor til at drive møllens kværne og øvrige mekanik. Fra 1962 og frem til at mølleriet definitivt hørte op i 1967, blev der udelukkende anvendt elektricitet.

I 2003 blev Herluflille Møllelaug stiftet med det formål at istandsætte møllen og efterfølgende drive den som arbejdende museum.

Møllelauget gør et helhjertet forsøg på at bevare og videregive et vidnedsbyrd om en tid, hvor de fleste danskere levede og arbejdede på landet og hvor mølleriet var en vigtig del af det lokale samfund. Møllen er åben på den årlige mølledag i juni og kan derudover besøges efter aftale.

Læs mere på: www.herluflillemolle.dk

Detaljer

Dato:
juni 17
Tidspunkt:
10:00 - 15:00

Sted

Herluflille Mølle
Suså Landevej 68
Herlufmagle, 4160 Danmark
+ Google Map
Hjemmeside:
www.herluflillemolle.dk