Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Citynat

28. juni 10:00 - 22:00

Solens stråler kaster lys over Næstved City fredag den 28. juni, hvor byens butikker har åbent helt til kl. 22.

Palmer, hængekøjer og livemusik
Axeltorv byder alle byens gæster indenfor til picnic på et stort grønt kunstgræsområde, der laves midt på Axeltorv. Under pavilloner står XL Byg Meding og Kvickly klar med webergrillene. Her kan du købe en grillpakke og iskold vin, som du kan grille og nyde imens du hører musik på torvet.

Livemusikken står RUN4COVER for. Deres 10 års erfaring og utallige koncerter er med til at gøre dem til et af Sjællands bedste partybands, så underholdningen er sikret. Før RUN4COVER går på scenen vil de lokale Shaker Brothers drenge Mohammed og Yaser fyre op for et kort intensivt ”drum show”.

Men det er ikke kun på Axeltorv du kan slappe af under palmerne. I torvestræde kan du nyde en lækker is fra Paradis IS imens du slænger dig i en hængekøje eller en strandstol.

Rynkeby. Pressefoto.

Team Rynkeby sendes mod Paris
Kom og vær med til at sende Team Rynkeby Storstrøm godt af sted på turen mod Paris. Efter mange måneders skarp træning og ikke mindst en dedikeret indsats for at samle ind til Børnecancerfonden, er Team Rynkeby Storstrøm nu klar til at sætte kursen mod Paris.

Programmet på scenen ser således ud:

Kl. 17.00 – 17.10: Præsentation af Team Rynkeby v/holdkaptajn Mikael Kastrup Hansen
Kl. 17.10 – 17.50: Præsentation af holdet v/borgmester Carsten Rasmussen
Kl. 17.50 – 18.00: Rytterne gør sig klar til afgang
Kl. 18.00 Afgang mod Paris – Kort rundtur i City med Carsten Rasmussen i front. 500 gule balloner sendes mod himlen for at markere afgang, samt sige tak for donationer og støtte gennem året.

Flotte Mænd. Pressefoto.

Livemusik med Flotte Mænd, og grilhygge i Kindhestegade
Foran caféerne i Sct. Mortens Gade/Jernbanegade vil Nicholaj og Marc der tilsammen danner bandet Flotte Mænd optræde med deres repertoire der favner bredt. Hør blandt andet alt det gode fra Kim Larsen og Ray Charles til nyere hits fra Ed Sheeran og Thomas Helmig.

I Kindhestegade tænder Café Gadespejlet op i grillen, hvor man kan nyde maden imens man hører livemusik fra bandet Maya Maybell. Bandet spiller musik skrevet af Maya selv, samt nogle kendte covernumre.

Vandleg, krabber, bål og musik ved springvandet i Ringstedgade
Red Barnet Næstved fejrer butikkens 3 års fødselsdag med et brag af en fødselsdagsfest.

Fra kl. 14.00 – 16.00 kan alle børn prøve lykken på lykkehjulet, og være heldige og få en gave.

Fra kl. 15.00 – 16.30 er der vandleg med vandbaner, og fra kl. 16.30 – 18.00 kommer en naturvejleder forbi med krabber, og laver suppe over bål. Kl 18.00 – 19.00 kommer Michael Lydiker og spiller børnesange for os. I de tidlige fødselsdagstimer kl. 10.00 – 16.00 serveres kaffe, the og saft i butikken.

Kan Næstved blive en sundere by?
Det har Næstved Sundhedscenter tænkt sig at finde ud af. Kom forbi Hjultorv og få en kop kaffe og mød hjerneforsker Troels Kjær, øjenlæge Anders Jürs og medarbejderne fra NorDigHealth til en snak om sundhed. Senere på aftenen vil NorDigHealth tage pulsen på Næstveds politikere. Se hvordan Næstveds borgmester Carsten Rasmussen har det, når professor og overlæge Troels Kjær ser på hans søvn-, motion og stressniveau.

For at se det fulde program så klik her.

Del på sociale medier

Detaljer

Dato:
28. juni
Tidspunkt:
10:00 - 22:00

Sted

Næstved
Næstved, 4700 Danmark + Google Maps
Del på sociale medier