Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

City Night

april 28

Begivenhed Navigation

CityNight-Næstved har talent

Fredag den 28. april er der CityNight i Næstved City. Det betyder selvfølgelig, at der kommer til at ske en masse spændende aktiviteter rundt omkring i byen, og byens butikker har åbent helt til kl. 22.00.

Innovationshjørne på Axeltorv
Ved BR på Axeltorv kommer der et Innovationshjørne, som er til stede fra kl 16-22.
Ved innovationshjørnet har Fablab parkeret sin bus, som er fyldt med 3D printere og de varmeste laserskærere i branchen.
I Fablab bussen kan du denne aften medbringe din gamle t-shirt, og (du tror det er løgn), få den fornyet!
Alt du skal gøre er at medbringe din gamle t-shirt, og skrive dit yndlingscitat på computeren i bussen, så sker magien, du har nu fået fornyet din t-shirt. Det koster kun 20,-. Samtidig kan du købe forudbestemte silketrykte citater til kun 10,-.

Hos Citatplakat kan du selvfølgelig se et udsnit af de plakat og citater, som mere eller mindre hænger rundt omkring i hvert eneste hjem i Næstved, og der vil selvfølgelig også være gode tilbud at finde, denne unikke aften. Hos Citatplakat kan du også hente inspiration til citatet til din t-shirt.


Bandevent, dans og musik
Scenen ved Axeltorv vil være fyldt med musik, hvor et udsnit af Næstveds talentfulde musikalske ungdom, kommer og spiller for os alle sammen, i tidsrummet fra kl. 16:30-20:30.

Spilleplan:

Kl. 16.30 – 17.30: Junior Big Band, Out of Tune, Hell’o Kitties
Kl. 17.30 – 18.00: Pink Pleasure
Kl. 18.00 – 18.30: 2 x Talentband
Kl. 18.30 – 19.00: Blue Groova
Kl. 19.00 – 19.30: Disbanned

Musikteater Næstved, som fra kl. 20:00-20:15, tjekker ind med en teaser på deres musical, FAME. Det vil altså sige, at du denne aften, får muligheden for at få en forsmag på hvad der venter dig i Ny Ridehus i perioden 1.-4. juni, hvor FAME løber over stablen.

MEN!
Det fortsætter, og det er simpelthen gaven, der bliver ved med at give, fordi fra kl. 20:15-20:30 får vi underholdning i form af dans fra øverste hylde, når Ungdomsskolens dansehold, tager os med på en smuk koreografisk rejse, ind i deres smukke danseunivers.

Streetfood, hiphop og graffiti
Der er også et streethjørne på Axeltorv, her vil være Streetfood fra DHABA, som er en velkendt indisk restaurant, og som helt sikkert er et besøg værd, hvis man har lyst til at prøve et helt i gennem unikt og specielt smagsunivers, der giver et nuanceret billede af hvordan det Indiske køkken bevæger sig, og hvordan smage forenes på den anden side af kloden.
Samtidig kører NOERs To Go, så du lige kan hoppe ind og få lidt lækkert med på vejen, f.eks. deres nye lækre burger, hvor alt er hjemmelavet!
Du kan nyde den lækre mad fra kl. 16-22.
Fra kl. 19:00-20:00 kan du få lov til at opleve de mytiske, og næsten hemmelighedsfyldte graffitikunstnere fra Ungdomsskolen, som vil komme og dekorere, for at vise hvordan undergrundskunsten specielle design, kan fremvises.


Nu tænker du sikkert, hvordan kan der toppes af ved streethjørnet, og hvad ville være mere korrekt, end at afslutte dette med DJ Typhoon der kommer og gør dansegulvet brandvarmt til Ungdomsskolens dansehold, Youth Crew, der kommer og giver den maksimalt gas fra kl. 20:30-22:00.

Hjultorv får kongeligt besøg
Kongebryg står klar med øl og flæskestegs sandwich. Kongebryg er et lokalt bryggeri og event sted, der nu for en stund rykker op på Hjultorvet. Her vil du have mulig for at smage på deres kolde øl og varme flæskestegs burgere med texas BBQ. – Altså Rigtigt øl og rigtigt kød.

Mekka for børn
Ved Sundleg i Kindhestegade kan du opleve et sandt mekka for børnene, når Klub 17 fra ungdommens Røde Kors kommer med gratis ansigtsmaling, den sagnomspundne kartoffelløbskonkurrence som de fleste forældre kan huske fra deres barndom, og der er selvfølgelig præmier på højkant, og sidste men bestemt ikke mindst, er der gratis maling af flamengo-æg. Det er muligheden for at børnene kan få malet det første æg, inden næste påske 2018. Det løber over stablen fra kl. 16:00-20:00.
Sundleg fylder 3 år og det fejrer de med et brag af en fødselsdagsfest. Fra Kl. 14.00 er der uddeling af lækker is fra Paradis IS, og der er tegnekonkurrence for børn. Kom og hop på deres Hoppeborg, som de har opsat ude foran butikken

Sportsvogn i million-klassen og lækre amerikanerbiler
Autoflexleasing.dk udstiller sportsbiler ved springvandet i Ringstedgade fra kl. 16-22, og her har du chancen for at vinde en tur i en super fed Maserati!
Er du typen der altid har drømt om at se den der amerikaner bil fra den der film, som blev indspillet den gang hvor alt der betød noget for dig var synet og lyden fra den amerikanske drøm? Så er du så ekstremt heldig, at der er All American Cruisers i Jernbanegade fra kl. 17:30-22:00.
Et stykke amerikansk historie repræsenteres på smukke vis i form af disse kørende skønheder, som var din svedigste drengedrøm. Og der er rigeligt af dem!

Swingmusik og rytmisk opvisning
Sct. Mortens Kirke, stedet som i forvejen er kendt for hygge og samvær, danner rammen op et lækkert program, denne fredag.
Kl. 16:00-17:00 kan du opleve sprøde toner af jazz fra Sct. Jørgens Jazzklub, som kommer og tryllebinder os.
Så tager vi en lille pause, og så er det tid til trampolinopvisning fra Kildemarken IF kl. 17:15-17:30, hvor spring og vilde akrobatiske præferencer kommer til udtryk.
Kl. 18:00-18:30 får vi så besøg af KB Elite, som kommer med gymnastik i topklasse.


Og hvem er så bedre end Sct. Jørgens Jazzklub til at runde det hele af fra kl. 19:00-20:00.
Under hele dagen fra kl. 16-20 kan du sågar få serveret en lækker jazzpølse direkte fra grillen, og du kan også nyde den sammen med et glas velskænket jazzfadøl, skænket af Sct. Jørgens Jazzklub.

Detaljer

Dato:
april 28

Sted

Næstved midtby
Rundt i byens gader
Næstved, Næstved 4700 Danmark
+ Google Map