Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Bogsnak i naturen

april 19 13:30 - 16:00

Torsdag den 19. april fortsætter bookwalk-læseklubben, hvor du kan tale om bøger, mens du går rundt om Glumsø Sø. En god kombination af litteratur, natur og sundhed. 

“Vi læser en bog til hver gang. Når vi mødes, får I en kort introduktion til bogen samt stikord til samtale, når vi efterfølgende skal gå rundt og nyde den smukke natur ved Glumsø Sø. Vi standser på udvalgte steder og samler op på snakken.

Det handler om at dele gode læseoplevelser og nyde naturen på en og samme tid. Vi slutter af i Café Rejseladen med en kop te eller kaffe samt lidt sødt og sundt,” lyder det fra Glumsø Bibliotek.

Del dine læseoplevelser ude i naturen
Sidste efterår tog bibliotekar Vibeke Sølling hul på tiltaget med at føre læserne igennem de grønne områder og ind i bøgernes verden på de såkaldte “bookwalks”. Temaet dette forår handler om at GÅ.

“Det er herligt at læse og ikke mindst at komme ud i naturen og nyde den sammen med andre,” fortæller Vibeke Sølling, som står bag bibliotekets bookwalks.

Denne gang læser I: Cheryl Strayed: Wild og næste gang er det Paul Auster: By af glas. Biblioteket kan hjælpe med at bestille bøgerne hjem.

Turene gennemføres, så vidt vejret tillader. Du skal kunne gå de ca. 3,5 km rundt om Glumsø Sø. Husk gode sko.

Torsdag den 19. april og torsdag den 24. maj. Begge dage fra kl. 13.30-ca. 16.00. I mødes foran Glumsø Bibliotek. Gratis, men der betales for kaffe og kage i Café Rejseladen.

Tilmelding på www.naesbib.dk. Der er et begrænset antal pladser.

Detaljer

Dato:
april 19
Tidspunkt:
13:30 - 16:00