Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Bogsnak i Næstveds natur

23. september 10:00 - 12:30

|Tilbagevendende Begivenhed (Se alle)

One event on 23. september 2019 at 10:00

One event on 28. oktober 2019 at 10:00

Mandag den 26. august kl. 10.00- ca. 12.30 fortsætter den nye “bookwalk-læseklub” i Næstved, hvor man taler om bøger, mens man går langs med Susåen og ind i Herlufsholm Skoven. En god kombination af litteratur, natur og sundhed.

Deltagerne læser en bog til hver gang. Når man mødes, får man en kort introduktion til bogen samt stikord til samtale, når man efterfølgende skal gå rundt og nyde den smukke natur ved Susåen og i den skønne Herlufsholm Skov. Man standser på udvalgte steder og samler op på snakken. Det handler om at dele gode læseoplevelser og nyde naturen på en og samme tid. Man slutter af på Næstved Bibliotek, hvor der kan købes kaffe/te og evt. kage i Barista Caféen.

Det er bibliotekar Vibeke Sølling, som fører læserne igennem de grønne områder og ind i bøgernes verden på de såkaldte “bookwalks”. Hun har siden efteråret 2017 afholdt bogsnakke i naturen rundt om Glumsø Sø. Og i foråret har der også været gode bogsnakke i Næstveds natur.

Temaet dette efterår er FAMILIEN. De tre bøger, som danner udgangspunktet for de tre ture er: Katrine Marie Guldager: En uskyldig familie, Thorstein Thomsen: Bare vi har hinanden og Helga Flatland: En moderne familie. Den første bog kan hentes på Næstved Bibliotek fra den 5. august.

Medicin for sjælen
Læsning som terapi er slet ikke nyt. Allerede i oldtiden betragtede man bøger som “medicin for sjælen”. Og i dag viser hjerneforskning, at der sker målbare ændringer i hjernestrukturen, når vi læser litteratur.

– Det er så dejligt at læse. Og det giver noget helt særligt at gå og tale om bøger ude i naturen, fortæller Vibeke Sølling, som kører bibliotekets livshistorie-workshops samt stod bag pilotprojektet Hold Hjernen Frisk med ture for seniorer i naturen.

RENT PRAKTISK: Man gennemfører turen, så vidt vejret tillader. Du skal kunne gå de ca. 3,5 km fra Rådmandshaven, langs Susåen og over den hvide bro gennem Herlufsholm Skoven til Næstved Bibliotek. Husk gode sko og evt. noget at drikke.

TID OG STED:
Mandage: den 26. august, den 23. september og den 28. oktober. Alle dage fra kl. 10.00-ca. 12.30. Man mødes på parkeringspladsen ved skoven op til Rådmandshaven i Næstved.

Tilmelding på www.naesbib.dk – Der er et begrænset antal pladser.

Del på sociale medier

Detaljer

Dato:
23. september
Tidspunkt:
10:00 - 12:30

Sted

Rådmandshaven
Næstved, 4700 + Google Maps
Del på sociale medier