Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Bogsnak i Glumsøs natur

maj 23 13:30 - 16:00

|Tilbagevendende Begivenhed (Se alle)

One event on 25. april 2019 at 13:30

One event on 23. maj 2019 at 13:30

Torsdag den 28. marts 2019 starter Bookwalk-læseklub op igen. Der tales om bøger, mens naturen rundt om Glumsø Sø nydes. En god kombination af litteratur, natur og sundhed.

Vibeke Sølling informerer:
Vi læser en bog til hver gang. Når vi mødes, får I en kort introduktion til bogen samt stikord til
samtale, når vi efterfølgende skal gå rundt og nyde den smukke natur ved Glumsø Sø. Vi standser på udvalgte steder og samler op på snakken. Det handler om at dele gode læseoplevelser og nyde naturen på en og samme tid. Vi slutter af i Café Rejseladen med en kop te eller kaffe samt lidt sødt og sundt.

Medicin for sjælen
I efteråret 2017 tog bibliotekar Vibeke Sølling hul på tiltaget med at føre læserne igennem
de grønne områder og ind i bøgernes verden på de såkaldte “bookwalks”. Temaet dette
forår handler om LIVSGLÆDE. – Vi taler lidt om, hvor godt det er for os at læse og ikke mindst at komme ud i naturen og nyde den sammen med andre, fortæller Vibeke Sølling, som kører bibliotekets livshistorie-workshops samt stod bag pilotprojektet Hold Hjernen Frisk med ture for seniorer i naturen.

Læsning som terapi er ikke nyt. Allerede i oldtiden betragtede man bøger som
“medicin for sjælen”. Og i dag viser hjerneforskning, at der sker målbare ændringer i hjernestrukturen, når vi læser litteratur.

De tre bøger, som danner udgangspunktet for de tre ture er: Agnés Martin-Lugand: Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe, Vigdis Hjorth: Leve posthornet og Annedorte Ries: Pilgrim. Biblioteket bestiller bøgerne hjem i god tid.

RENT PRAKTISK: Vi gennemfører vores ture, så vidt vejret tillader. Du skal kunne gå de ca. 3,5 km rundt om Glumsø Sø. Husk gode sko og evt. lidt at drikke.

TID OG STED:
Torsdag den 28. marts, torsdag den 25. april og torsdag den 23. maj. Alle dage fra
kl. 13.30-ca. 16.00. Vi mødes foran Glumsø Bibliotek, Torvet 1, 4171 Glumsø. Gratis, men der betales for kaffe og kage i Café Rejseladen.

Tilmelding på www.naesbib.dk. Du kan tilmelde dig alle tre gange eller fra gang til gang. Der er et begrænset antal pladser.

Detaljer

Dato:
maj 23
Tidspunkt:
13:30 - 16:00