Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Bliv Plastikfri NU

januar 30 19:00 - 21:00

Plastikfri NU er en lokal interessegruppe, der kæmper for en plasticfri hverdag. De præsenterer deres tanker og inviterer til dialog ved sæsonens første OmegnsOnsdag på Næstved Bibliotek onsdag den 30. januar kl. 19.00-21.00.

I efteråret 2018 oprettede Næstved Bibliotek og Borgerservice debatforummet OmegnsOnsdage, hvor kommunens lokalforeninger, interesse- og velgørenhedsorganisationer kan fortælle om deres arbejde til alle, der har lyst til at lytte og debattere foreningernes arbejde.

Brug mindre plastic
Onsdag den 30. januar kl. 19.00-21.00 er det gruppen Plastikfri NU, som udspringer af Grøn Omstilling – Agenda 21 & Klimarådet i Næstved, der lægger op til debat om det stigende problem med plastic i vores miljø. Hvad kan vi hver især gøre for at mindske brugen af plastic? Det kan du få konkrete bud på, når vi denne aften deler ideer og tanker om emnet.

Lisbeth Engbo fra den landsdækkende miljøorganisation Plastic Change indleder aftenen med et oplæg. Ifølge Plastic Change vil mængden af plastic i havet om ti år være fordoblet, og hvis vi ikke ændrer adfærd, vil plasticmængden i 2050 vægtmæssigt overstige mængden af fisk. Den udvikling kan vi kun vende i fællesskab.

Efter oplægget bliver der mulighed for at stille spørgsmål og deltage i en konstruktiv debat om problemstillinger og løsninger i hverdagen. Initiativtagerne fra Plastikfri NU vil være til stede under arrangementet og dele ud af deres faglige viden og personlige erfaringer.

Det er gratis at deltage, og der er ingen tilmelding.

Bliv hørt på biblioteket
Næstved Bibliotek og Borgerservice vil gerne være det naturlige, demokratiske mødested i lokalområdet. Et mødested, hvor borgerne har adgang til information og viden, men også har mulighed for at drøfte samfundsmæssige og/eller filosofiske spørgsmål med hinanden. OmegnsOnsdage er et af mange tiltag, der skal gøre debat og udveksling af ideer levende og nærværende.

Der blev afholdt syv OmegnsOnsdage på bibliotekerne i Næstved Kommune i efteråret, og der er indtil videre planlagt fire aftener i foråret. Hvis din organisation vil have andre borgere i tale og sprede et godt budskab, så henvend dig til Projektmedarbejder Helle Sigaard, tlf. 55884164 eller mail hsiga@naestved.dk og planlæg en OmegnsOnsdag på et af de fem biblioteker i Næstved Kommune.

Mange steder i verden er plasticforureningen et meget synligt problem. Foto: Næstved Bibliotek

Detaljer

Dato:
januar 30
Tidspunkt:
19:00 - 21:00

Sted

Næstved Bibliotek
Kvægtorvet 4-6
Næstved, 4700 Danmark
+ Google Maps
Hjemmeside:
https://www.naesbib.dk