Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Blid Karbech Yoga ved Elin Karbech

4. marts 10:30 - 12:00

Kunne du godt tænke dig at prøve yoga, men oplever, at der er rigtig langt fra tanker til handling? Og at netop dine tanker kommer i vejen? Tanker som: det kan jeg nok ikke finde ud af? Det er min krop for stiv til? Det løb er kørt for mig? Så kom! Lad Karbech Mindfuld Life Center bevise dine tanker om det modsatte. Opdag at yoga er for alle.

Du skal ikke kunne gå i split eller få benet om bag nakken for at deltage. Blid Karbech Yoga er tilpasset dig og din krop – du skal ikke tilpasses yogaen.

Hvad er Blid Karbech Yoga?
– Det er meget blid og venlig yoga.
– Vi har ikke travlt. Der er plads og rum til pauser.
– Skabt til dig, lige der hvor du er.
– Blid Karbech Yoga er yoga til din krop, designet til at få dit nervesystem i ro, så der bliver skabt plads til at være nærværende.

Yogaen inviterer til, at du går på opdagelse i det, der opstår i dig – din krop og dit sind – undervejs og møder alt med venlig nysgerrighed.

En klog kvinde sagde en gang nogenlunde således: Yoga handler ikke om at nå dine tæer, men om oplevelsen på vej derhen. Dette er essensen af denne klasse. Om du nogensinde når dine tæer eller ej er fuldstændigt underordnet.

Hvad du kan forvente?
Blid Karbech Yoga starter med, at man kommer til stede i rummet. Lige lander. Man bevæger sig over i blide yoga øvelser og stræk, hvor der er god plads til pauser. Klassen slutter af med en kropsscanning, som mandage varer 30 min og tirsdage 15 min.

Tider og Priser:
Blid Karbech Yoga Mandage kl. 10.30-12.00

Hold BM1 2019 (uge 10-15) 6 gange
Start d. 04. mar. slut d. 08.apr. – begge dage inkl.
Pris: DKK 600,-
Karbech Shala Medlem (10% rabat): DKK 540,-

Hold BM2 2019 (uge 18-26) 8 gange
Start d. 29. apr. slut d. 24. jun. – begge dage inkl.
OBS! ingen undervisning 10. juni/2. Pinsedag
Pris: DKK 800,-
Karbech Shala Medlem (10% rabat): DKK 720,-

TILBUD TILBUD TILBUD
HOLD BYA – Book begge forløb NU: DKK 1250,-
Karbech Shala Medlem: DKK 1050,-

Bliv Karbech Shala Medlem her.

TILMELDING: MOBILEPAY 14411
OBS! skriv venligst holdnr. og dit navn i tekstfeltet
– eller kontakt Elin tel. 21369440 for alternativ tilmelding/indbetaling/afbetaling.

STED:
Karbech, Omøvej 6A, 4700 Næstved, tel. 21369440

Det med småt:
For oprettelse af hold må der være min. 4 deltagere og max. 12 deltagere. Bliver holdet ikke oprettet, bliver indbetaling tilbagebetalt/refunderet tilsvarende.

Fortrydelsesret: Efter 1. mødegang er ikke muligt at få refunderet det indbetalte beløb.
Ved sygdom: Venligst giv besked direkte til Elin.

Elin har designet denne yogaklasse med det formål at berolige dit nervesystem. Hun har selv brugt og bruger denne yoga til forebyggelse af stress og har ladet sig inspirere af Simon Krohn, Birgitte Gorm og Flora Tara Skouboe Melchiorsen.

Del på sociale medier

Detaljer

Dato:
4. marts
Tidspunkt:
10:30 - 12:00

Sted

Karbech Mindful Life Center Næstved
Omøvej 6A
Næstved, 4700 Danmark
+ Google Maps
Del på sociale medier