Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Bach

6. maj 2017

Koncert i Snesere Kirke den 6. maj

Bach komponerede nogle af de allerførste klaverkoncerter for knap 300 år siden, men de regnes fortsat blandt musikhistoriens mest betydningsfulde klaverkoncerter.

Omkring halvtreds år efter at Bach komponerede sine koncerter for cembaloet, kom hammerklaveret som Haydn komponerede for, mens flygelet først blev udviklet i løbet af 1800-tallet hvorfra vi kender de store romantiske klaverkoncerter.

Men mon ikke de flestes første møde med Bachs legendariske koncerter har været med den excentriske canadiske pianist Glenn Goulds markante indspilninger på det moderne koncertflygel med den bastante lyd og med både tungt og ofte stillestående orkesterledsagelse?

GOULD 05
Hør Gould spille 1. sats fra d-moll koncerten fra 1738

 

Bachs musik blev efter hans død glemt indtil Mendelssohn fik den genoplivet 100 år senere, men den var stadig ikke meget brugt før forskellige kunstnere atter fik øje på den efter 2. verdenskrig.
Cembaloet fik en først en renæssance sidst i 1900-tallet og indtil da var det især Glenn Goulds meget enkle powerplay
på et Steinway D, som var toneangivende.
Goulds fortolkninger fik iøvrigt en enorm udbredelse med cd’ens indtog i 80erne.

Bach blev HIP
Men i 1960erne begyndte man rundt omkring i Europa så småt at forske i hvordan musikken egentlig blev udført på Bachs tid med den såkaldte historically informed performance – HIP, som kom til Danmark i løbet af 1990’erne men først fik den store udbredelse da cembalisten Lars Ulrik Mortensen for knap 20 år siden blev kunstnerisk leder for specialensemblet Concerto Copenhagen.

Der i alt bevaret 13 af Bachs cembalokoncerter – 7 solokoncerter samt 6 koncerter for 2 til 4 cembali og de bedste cembalister må selvfølgelig indspille koncerterne.

Bach vol1
Hør Lars Ulrik Mortensen spille samme sats
(I. Allegro BWV 1052 i d-moll)

Concerto Copenhagens og Lars Ulrik Mortensens Vol 1. fik flotte internationale anmeldelser, og lagde sig straks i fronten af de hidtil bedste indspilninger på cembalo og anerkendelsen var med til få ensemblet ud i alverdens koncertsale.

Med Lars Ulrik Mortensen og Concerto Copenhagens indspilninger af cembalokoncerterne forstår man pludselig hvorfor det giver god mening at høre Bach på originalinstrumenterne med den historiske oplyste fremførelse som både har friske tempi og en lethed, men også en meget smidig spændstighed i ensemblespillet.

Lars Ulrik Mortensen havde tidligere medvirket på indspilningerne med koncerterne for flere cembali sammen med sin lærer Trevor Pinnock og The English Concert i London, da han i 2002 selv gik i gang med at indspille sin egen serie sammen med Concerto Copenhagen.

Lars Ulrik Mortensen har nu også indspillet nogle af koncerterne for flere cembali, med blandt andre Trevor Pinnock, med hvem han første gang indspillede koncerterne, men den unge komet Marcus Mohlin er altså også inviteret med som solist i det fornemme selskab.

Bach vol3

Hans bud på to af solokoncerterne kan vi nu opleve i selskab med Peter Spisskys Camerata Øresund i Snesere Kirke på lørdag.

Gad vide hvornår Marcus får lejlighed til at lave sin egen indspilning af koncerterne og hvem som mon bliver inviteret med som solist på koncerterne for flere cembali?
Han tilhører ihvertfald allerede den næste generation af stjernecembalister, kom selv og hør!

Snesere Kirke lørdag d. 6. maj
kl. 15.00

Johann Sebastian Bach
To cembalo koncerter i d-moll & A-Dur

Antonio Vivaldi
Tre koncerter fra L’estro armonico for 2 og 4 violiner

Snesere int
Snesere Kirke er med sit aflange men åbne rum og meget fine akustik det perfekte sted at opleve Bachs enestående cembalokoncerter.

Billetter á kr. 150,- / kr. 100,- for medlemmer af NEMF,
kan købes ved indgangen fra kl. 14.00

Koncerten foregår i samarbejde med Snesere Kirke og indgår i rækken af koncerter i forbindelse med Reformationsfejringen i Næstved Provsti 2017 som er støttet af
Brand af 1848 Fond, Augustinus Fonden samt Næstved Kommune

Detaljer

Dato:
6. maj 2017

Sted

Snesere Kirke
Snesere Torpvej 1
Tappernøje , Tappernøje 4700 Danmark
+ Google Maps