SILO er en beholder med stærke musikere fra mange hjørner af dansk musik. Bandet leverer en befriende blanding af funky pop, jazz og progressiv rock i stærke kompositioner og med vedkommende tekster.

Fundamentet er et samarbejde mellem fremragende musikere fra 80’ernes og 90’ernes musikscene i Danmark. De stærke numre bevæger sig omkring en lyd, der peger mod det britiske, hvor mindelser om navne som Sting, Peter Gabriel, Pink Floyd og Bowie dukker op.

SILO præsenterer to af vores absolutte top guitarister i form af Mikkel Nordsø (Nordsø Band, Sneakers, MoonJam m.fl.), samt Uffe Steen, der er en guitarist i særklasse. Derudover er trommeslageren Klaus Menzer (Sebastian, MoonJam, Burning Red Ivanhoe m.fl.), bassisten Niels Nello Mogensen, saxofonisten Marius Bøwadt og den alsidige vokalist Martin Preisler en del af line-up.

Der venter en koncertoplevelse med musik af en særlig kaliber, når Spillestedet Vershuset åbner dørene for SILO.

SILO: fredag den 1. maj. Døre klokken 20, hvor resterende billetter vil være i salg. Koncertstart klokken 21.

Forsalg og mere info: www.vershuset.dk

Spillestedet Vershuset, Grønnegade 10, Næstved

Pressefoto