Havn og Næstved. Hvordan rimer det egentlig? Det kan du blive klogere på, når Næstved Museum inviterer til byvandringen om Næstved som havneby sammen med museumsinspektør, Joachim Allouche. Det sker 7. juli 2021.

På vandringen vil du blandt andet høre om, hvordan en by som Næstved med næsten fire kilometer til havet fik sin egen havn. Her vil du få historien om havnens etablering i 1930’erne, om hvordan man kun kunne sejle bramme ind til byen og om, hvad det betød for Næstveds udvikling som industriby.

Turen er cirka tre kilometer, og vil blandt andet gå langs kanalen til Det Gule Pakhus forbi Mellemkaj og ned til Maglemølle.

Gør dig klar til at blive beriget med alskens gode og spændende historier om Havnebyen Næstved!

Vandringen gennemføres uanset vind og vejr så længe dette vurderes forsvarligt. Tag derfor tøj og sko på til lejligheden. Vandringen er ikke velegnet for svagtgående.

Bemærk at vandringen starter på Nolds Havn, Kanalvej 24, 4700 Næstved.

Læs mere her

Foto: ABW

 

Del på sociale medier