Click Næstved
Dania 3
4700 Næstved
55 72 05 11
4700@click.dk

Følg Click Næstved på Facebook

Åbningstider
Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag: 9.30-17.30
Fredag: 9.30-18.00
Lørdag: 9.30-14.00

Fotobutik med kunden i fokus
Click Næstved ligger på hjørnet af Dania og Kindhestegade, i byens centrum. Her finder du alt indenfor foto, og et personale, der altid er klar med smil og god service. Du kan få lavet alle typer af billedfremkaldelse, og i butikken findes det fedeste fotoudstyr i flere prisklasser.

Man kan få vejledning i, hvilket fotoudstyr, der passer til ens behov – også hvis dette omhandler, hvordan man får mest ud af det kamera, man allerede har. Om du er en garvet fotograf, professionel eller amatør, kan du finde inspiration, på det niveau du ønsker. I butikken kan du også få taget pasfoto til brug på pas, kørekort og id-kort i det hele taget.

Bor man ikke i nærheden af butikken, kan man benytte sig af butikkens webshop: ”Ikke længere end et click væk”, som der står på Clicks hjemmeside. Click Næstved er en del af en kæde, der består af 19 butikker fordelt i hele landet. Hos Click Næstved finder man foto-entusiaster med en faglig viden, de elsker at dele ud af. Kunden er i fokus, og ingen forespørgsel er for stor eller lille.

Et helt nyt perspektiv
Uanset om du foretrækker at tage dine billeder med din smartphone eller med et nyt eller gammelt kamera, digitalt eller analogt, kan du få fremkaldt dine billeder hos Click Næstved. Her finder du måske også et helt nyt perspektiv på, hvad du kan bruge dine fotos til. Der er efterhånden rigtig mange, der laver en foto-kalender, men du kan også lave kunst ud af dine billeder, eventuelt i en redigeret udgave inden fremkaldelsen.

Måske er det et udsnit af et stykke smuk natur, en fed detalje fra gadebilledet eller et familiebillede, der skal bruges som vægdekoration i form af en fotobrik, en indrammet plakat eller et lærredstryk i storformat. Men der er endnu flere måder, hvorpå man kan få noget ud af sine fotos. På Clicks hjemmeside kan du finde masser af inspiration og selv bestille forskellige ting med egne fotoprints: krus, covers til smartphone og tablets, madpakker, drikkedunke, puder, puslespil, dørskilte mm. Alt sammen gode og personlige gaveidéer til én selv eller familien.

Det nye perspektiv kan også bestå i en god snak med butikkens personale om, hvilket perspektiv du med fordel kan bruge, alt efter hvilke billeder du ønsker at tage. Personalet deler gerne ud af deres viden, ligesom der på butikkens hylder findes bøger om teknik indenfor forskellig typer fotografering. Er det nyt fotoudstyr, du søger, forhandles alle verdens førende mærker i butikken, og det er en god idé at benytte sig af den faglige vejledning i de forskellige kameraer, så man køber det, der matcher ens behov, og ikke bare går efter den dyreste model.

Livets små og store øjeblikke
Der er altid en lejlighed til at tage billeder. Oplevelser bliver til minder, som bliver nærværende, når man bagefter kigger på sine fotos. Billeder kan man tage frem igen og igen, og der er lige så store motiver i hverdagslivet som under ferier og livets store fester og mærkedage. Måske har du fotografier liggende i skuffen eller i gamle albums, som du gerne vil have digitaliseret. Dette kan du få hos Click Næstved. Af andre unikke services kan nævnes restaurering af gamle billeder og gendannelse af billeder, der umiddelbart er blevet væk fra hukommelseskort mm. Endelig er det muligt at leje kamera, stativ og lignende til en særlig begivenhed, f.eks. et bryllup.

Har du støv på linsen eller udstyret i orden, så kig forbi Click Næstved og få inspiration indenfor alt der omhandler foto. Her stilles der skarpt på den enkelte kundes behov.

Det siger kunderne på Facebook
”Rigtig god service og højt humør trods travlhed. Har fået de fineste billeder fremkaldt hos Click, jeg er meget tilfreds.” (Christina)

”Absolut bedste service, både for professionelle og begyndere! Kan KUN anbefales!” (Martin)

”Jeg havde fundet et kamera på nettet, som jeg gerne ville købe – men ønskede at støtte en lokal butik. Jeg kontakter derfor Click for at høre, om det var en model, de sælger, hvilket de heldigvis gjorde. Da jeg så ankommer for at købe kameraet, giver Lars sig god til at viser funktioner m.m., trods et stigende antal ventende kunder. Modtog en virkelig god service på alle måder! Så til jer, som for nemhedens skyld vælger internettet: tjek evt. lokale butikker og giv dem en chance! For service kan man ikke lægge i kurven på nettet.” (Louise)

”Click i Næstved er bare de bedste. Altid har de god tid, og mine billeder er bare i de bedste hænder her.” (Gefion)

sølvpartner