Leif Nielsen Jensen A/S
Køgevej 16
4700 Næstved
Tlf. 55 72 31 13
Email: adm@leifnielsenjensen.dk

Leif Nielsen Jensen A/S på Facebook

Åbningstider
Salg
mandag-fredag 9.00-17.30
lørdag 10.00-15.00
søndag efter aftale

Værksted
mandag-torsdag 7.30-16.30
fredag 7.30-15.30
søndag efter aftale

Læs mere om åbningstider. 

Fra Fiat til Hyundai
Leif Nielsen Jensen A/S skriver sin historie tilbage til de boomende 1960ere. Firmaet blev grundlagt som autoriseret Fiat-forhandler i 1967 og solgte det italienske bilmærke helt frem til 2003. I starten af 2004 gik den erfarne bilforhandler i Næstved over til Hyundai og Seat, og er i dag en af Sydsjællands største bilforhandlere med et årligt salg på over 1000 biler.

25 dygtige medarbejdere er klar til at give dig markedets bedste service. Det store showroom er altid fyldt med nye biler, som du kan prøvekøre. Du kan også finde en god brugt bil, for Leif Nielsen Jensen A/S råder over et af Sydsjællands største brugtvognslagre.

Salgsteamet rådgiver dig grundigt om alt vedrørende dit bilkøb, så du får den optimale bilmodel, finansiering og forsikring.

Danmarks bedste servicerådgiver
Hvert år kårer Hyundai Danmarks bedste servicerådgiver, og den titel er landet hos Leif Nielsen Jensen A/S i Næstved. De tre bedste danske servicerådgivere bliver fundet på baggrund af en skriftlig opgave. I finalen bliver der dystet i teoretisk viden og rollespil, hvor en kunde skal rådgives i praksis. Den internationale finale foregår i Korea, og det kræver et forberedende ophold i en træninglejr i Frankfurt, hvor Hyundais europæiske hovedkvarter ligger. Leif Nielsen Jensen A/S gør i det hele taget meget ud af at uddanne og efteruddanne sine mekanikere, værkførere og servicefolk i at kunne levere markedets bedste service.

Kvalitetsarbejde til lavpris
Som kunde hos Leif Nielsen Jensen A/S får du alle fordelene ved at anvende et autoriseret værksted, nemlig ekspertviden om netop dit køretøj og kvalitetsarbejde, der er udført med værktøj, der er lavet til din bil. Desuden vil det autoriserede værkstedsstempel gavne gensalgsværdien af din bil.
lnj room
Det er fordele, som andre autoriserede værksteder kræver en merpris for, men Leif Nielsen Jensen A/S har priser der med fordel kan sammenlignes med de uautoriserede værksteder.

Skal din bil serviceres eller repareres, får du den bedst tænkelig service på værkstedet i Næstved. Specialet er Hyundai og Seat, men Leif Nielsen Jensen udfører også kvalitetsarbejde på andre bilmærker.

Book en tid.

Bilvask og dækhotel
Vælger du værkstedet på Køgevej 16, får du en gratis rengøring af din bil – udenpå og indvendig. Din bil bliver vasket og støvsuget, så den bliver som ny.

Hvis du bor i Næstved, vil værkstedet også meget gerne både hente og bringe din bil.

Du får kaffe, mens du venter, og en lejebil, mens din egen bil er på værksted. Står du og mangler en personbil i en længere periode, kan du også leje en hos Leif Nielsen Jensen A/S.

Værkstedet rummer et dækhotel, hvor dine sommer- og vinterdæk kan opbevares, så du får frigjort plads i din garage.

Moderne og fremadrettet
Det koreanske bilfirma Hyundai blev grundlagt i 1967 og er i dag verdens femte største med en årlig produktion af ca. 2 millioner biler. Hyundai – der betyder “moderne og fremadrettet” – kom til Danmark i 1992, og er med tiden blevet et af danskernes foretrukne bilmærker. Lanceringen af 5 års garanti uden kilometerbegrænsning på den nye i-serie har i den grad medvirket til at øge markedsandelen.

Spansk udenpå. Tysk indeni.
Seats hovedkvarter ligger i Spanien, men bilmærket indgår i Audi Gruppen. Bilerne er overlegne i design og udstråler sport og køreglæde – de kombinerer populært sagt spansk temperament og tysk grundighed. Seat forhandles i over 70 lande.