1Phone
v/ Oskar Mohamad
Jernbanegade 8B
4700 Næstved
91 91 91 31
info@1phone.dk

Besøg 1Phone på Facebook 

Besøg 1Phone på Instagram

Hvad tager du med på en øde ø?
Et af de spørgsmål, som man ofte kan blive stillet for sjov, er “Hvad vil du tage med, hvis du strandede på en øde ø?” Svaret på spørgsmålet har helt sikkert ændret sig igennem årene. Nogle ville tidligere måske svare ”En god bog!”, mens andre ville svare “En rygsæk med overlevelsesudstyr!”

I vores moderne, digitale hverdag er der mange både unge og ældre, som uden betænkning vil svare “Min mobiltelefon!”. Det er naturligvis svært at forestille sig, at det vil være en router på øen med forbindelse til en stabil wi-fi forbindelse og strøm til opladning dér, men alligevel! Vores mobiltelefon kan de fleste af os slet ikke forestille os at undvære i længere tid ad gangen.

Hos 1Phone er de specialister i at ordne din smartphone
Hvis vi skal tænke os, at vi er tvunget til at opholde os et ukendt sted som en øde ø, vil vi nok også ønske, at der er en forretning på øen, hvor mobiltelefonen og andet elektronik kan blive repareret hurtigt. Det er heldigvis muligt, hvis du er i Næstved, for i Jernbanegade 8B (på Kobberhjørnet lige ved siden af Restaurant Flammen), har Oskar Mohamad sin butik 1Phone.

Måske er du tidligere stødt på 1Phone på adressen Farimagsvej 27. Her havde butikken sin adresse siden 2013 med speciale indenfor reparation, vedligeholdelse og salg af smartphones og andet elektronik. Tilbage i august måned i 2021 kunne Oskar byde kunderne velkommen i nye lokaler i Jernbanegade med fantastiske tilbud og glæde den store kundekreds med at give dem den kendte ”1Phone-service” af Apple og Android produkter.

I den flotte butik byder han og hans team dig velkommen, og har du et problem med din mobiltelefon eller vil se på en ny, er du kommet til den helt rigtige butik, for hos 1Phone i Næstved er de specialister i at vejlede dig i købet af en ny eller reparere din mobiltelefon.

1Phone tilbyder “walk in” reparation
Hvis uheldet er ude, og der sker noget med din smartphone, PC eller Mac computer eller anden elektronik er det vigtigt at få den hurtigt op at køre igen. Det professionelle team hos 1Phone har specialiseret sig i at gennemgå din enhed med det samme, og du kan få en tilbagemelding om reparationen inden du forlader butikken.

Hvis det er muligt, vil reparationen blive igangsat med det samme. Og kræver fejlen en større operation, får du en helt præcis oplysning om, hvornår du kan hente den. 1Phone er kendt i hele lokalområdet for den gode og hurtige service og levering – også hjemme hos dig. Og kunderne udtrykker stor tilfredshed ved at kunne få præcis besked om reparation og levering. Den service gælder lige meget hvad du har problemer med. Om det er skærmen, batteriet, oplader eller stik, om det er kameraet, eller hvis din mobiltelefon har fået en vandskade.

Sælg din gamle mobil
Vi er mange, som hjemme i skuffen har en del gamle mobiltelefoner liggende. Når vi for eksempel har købt en ny iPhone, tager vi den gamle mobil, som stadig fungerer perfekt, med hjem. Men hvad skal den bruges til? Hos 1Phone kan du sælge den, og bruge det beløb, som du får for den, som en del af betalingen, når du skifter til en ny. Og fordi de hos 1Phone arbejder med alle eksisterende modeller, kan du kan være sikker på, at Oskar prissætter din gamle mobil retfærdigt.

Der er fordele ved en firmaaftale
På samme måde, som du som privat kunde oplever en fremragende service, er der også store fordele ved at indgå en firmaaftale med 1Phone. Med en firmaaftale kommer du helt frem i køen, når der er noget galt med for eksempel jeres iPhones eller iPads. I kan jo ikke gå og undvære jeres arbejdsredskaber i løbet af arbejdsdagen. Der er naturligvis også specielle rabatter, når I laver en firmaaftale, og I vil blive løbende orienteret om nyheder om de produkter, som indgår i aftalen og meget andet.

Professionelt værksted og ditto specialister
Butikken ved Kobberhjørnet i Jernbanegade har de mest moderne værkstedsfaciliteter og medarbejderne bliver løbende uddannet, så du er sikker på, at dine elektroniske enheder er i kyndige hænder. Og det er underordnet om det er en ødelagt skærm efter den har været tabt, eller der er noget mere kompliceret galt med den.

Vores smartfoner, iPads, PC-ere eller Mac computere er noget af det mest centrale, som vi har med os rundt i hverdagen i lommen, i tasken eller på arbejdsbordet. Vi bruger dem konstant på jobbet og i fritiden, og vi kan ikke forestille os en aktiv hverdag uden dem. Så er det godt at vide, hvor der er hjælp at hente. Og skulle vi befinde os på en øde ø eller få brug for hjælp i en travl hverdag, så vil det være smart at have 1Phones adresse og telefonnummer noteret ned.

Anmeldelser fra Trustpilot
Til at stole på. Jeg var usikker til at begynde med, men det viste sig, at jeg gjorde det rigtige. Bestilt telefon fik jeg leveret samme dag, og alt var som aftalt. Telefonen har jeg haft et par dage, og den fungerer efter hensigten. God og pålidelig service, som varmt anbefaledes – Kaz

God og hurtig betjening og meget hjælpsom – Kurt

Kan klar anbefales! Fik skiftet skærmen på min telefon, renset den og nyt panserglas i løbet af en halv time. Super imødekommende og venligt personale – Don

Fantastisk service. Min kæreste ringede klokken 13, og 2 timer efter stod vi med vores nye iphone i hånden. De tager sig tid til at forklare deres koncept – Simone

sølvpartner