Iranere fra teltlejren i Næstved vender tilbage til deres hjemland

TV ØST oplyser, at tre iranere fra teltlejren i Næstved torsdag fortalte, at de nu tager tilbage til Iran, fordi de er skuffede over forholdene i Danmark. De havde i bund og grund et godt liv i hjemlandet, men var blevet lovet guld og grønne skove af menneskesmuglerne.

Danmark var langt fra det slaraffenland, de havde håbet på at komme til, så nu tager de tilbage til Iran, og den historie har i den grad pustet liv i debatten om “flygtninge”, eller migranter, som der jo i virkeligheden er tale om.

De tre iranere bor i teltlejren i Næstved og fortalte torsdag deres historie på TV ØST. De kritiserer forholdene i lejren, hvor pladsen er trang, og hvor udsigterne til en samtale om asyl ligger op mod 11 måneder ude i fremtiden. De tre var hverken forfulgte eller truede i deres hjemland. De havde bare hørt, at livet i Europa var bedre, og derfor sparede de op og drog den lange vej mod nord med håbet om et nyt liv.

Eva Singer, der er asylchef i Dansk Flygtningehjælp, erklærer sig enig i, at de tilrejsende må tilbage til hjemlandet, hvis det viser sig, at de ikke er berettiget til asyl.12571413_10208410802334155_1354360119_n[1]