Få tips og tricks til dit barns første læsning onsdag formiddag d. 13. maj, og prøv den nye sansehule, hvor baby kan få en rolig og stemningsfuld lyd- og lysoplevelse.
Børnekulturformidler Sanne fra Næstved Bibliotek viser et udvalg af de bedste pege- og billedbøger frem, der kan give idéer til den første læsning med dit barn.
Bagefter kan baby prøve den nye sansehule, der kan stimulere sanserne og skabe ro via en hyggelig lys- og lyd-oplevelse.
Arrangementet finder sted på Næstved Bibliotek og foregår i tidsrummet kl. 10.30-13:00. Der er aktivitet fra kl. 11:00-12:00, resten af tiden er øremærket til café og hygge på biblioteket.
Ingen tilmelding – mød blot op.
Babybogklubben er en del af Mødrehjælpens løbende aktiviteter i Babycaféen.


















