Påsken nærmer sig, men inden den for alvor sætter sig, så er der mulighed for et par fede oplevelser på Vershuset. Onsdag den. 1. april er der besøg af komikeren Andreas Bo og guitaristen Dennis Flacheberg, og om torsdagen står den på en solid popfest i selskab med George Michael Xperience.

Andreas Bo & Flacheberg – pressefoto

Musik, samtaler, jokes og nærvær – helt tæt på
Oplev Andreas Bo, når han åbner døren ind til sit liv – både på og bag scenen. Sammen med den anerkendte guitarist Dennis Flacheberg, vil han dele historier, tanker og musik, der kommer lige fra hjertet.

Så det bliver ikke et klassisk Andreas Bo-show fyldt med parodier og hurtige punchlines, men i stedet en ærlig, rørende og anderledes intim aften med kunstneren. Musikken er i centrum i akustiske og nøgne smukke rammer, hvor Andreas vil dele ud af egne sange samt nogle af hans personlige yndlingsnumre, ledsaget af historierne bag.

George Michael Xperience – pressefoto

En ultimativ hyldest til legenden
Det er en rendyrket passion og dyb respekt for George Michaels musik, der driver George Michael Xperience, som består af en række professionelle musikere, der har spillet sammen i mange år og har udviklet en helt særlig kemi på scenen. Med stor respekt for George Michaels musikalske arv, inviterer bandet på en koncertoplevelse, hvor sætlisten udgøres af en blanding af de største hits fra tiden i Wham! og perler fra det store solo-repertoire.

Glæd dig til sange som “Faith”, “Careless Whisper” og “Freedom! ’90”, samt Wham! hits som “Wake Me Up Before You Go-Go” og “Club Tropicana”.

Andreas Bo & Dennis Flacheberg: onsdag den 1. april. Døre kl. 20. Koncertstart kl. 21.
Obs: unummererede siddepladser

George Michael Xperience: torsdag den 2. april. Døre kl. 20. Koncertstart kl. 21

Spillestedet Vershuset, Grønnegade 10, Næstved

Forsalg og mere info: www.vershuset.dk