|
|
Motion og bevægelse i efteråret
|
|
|
AFO Næstved & Susålandet har kurser til alle generationer – fra babyer til bedsteforældre! Kom og vær med til deres spændende hold indenfor træning og bevægelse. De tilbyder noget for enhver smag, heriblandt: Yoga, Pilates, Zumba, Babygymnastik, Fødselsforberedelse, Tai Chi & Qi Gong, Ældremotion … og meget mere! Uanset om du vil styrke din krop, finde ro i sindet eller have det sjovt med bevægelse, har AFO noget for dig.
|
|
|
|
|
Løve Apoteket fejrer 1-års fødselsdag i Fensmark
|
|
|
Apoteker Jacob Hjelme kan kigge tilbage på et fantastisk år i Fensmark. Kunderne har virkelig taget godt imod det nye apotek. Og man kan vel også godt kalde det for en Super beliggenhed, siger Jacob med et smil. Og da apoteket er placeret i Super Brugsen i forbindelse med Sundhedshuset, så er det ikke kun en tom påstand. Og det er det heller ikke, når vi fortæller, at der inviteres til et lille fødselsdagsarrangement med lidt sødt til f.eks. kaffen, og at man kan finde mange gode fødselsdagstilbud inde i apoteket Jacob Hjelme håber, at mange vil komme og være med til at gøre dagen ekstra festlig.
|
|
|
|
|
|
Tirsdag den 27. august kl. 14.00-14.45 fortsættes rækken af digtoplæsninger på Næstved Bibliotek ved den grønne væg bag voksenreolerne.
Kom og lyt til et digt og få en god snak om det, når vi inviterer til digtoplæsning for voksne fire tirsdage i august/september. Tag en pause og oplev, hvor dejligt det er at få læst højt og lytte sammen med andre.
|
|
|
|
|
Brug af digitale muligheder giver en mere nær lægevagt
|
|
|
Når borgerne i Region Sjælland har brug for akut lægehjælp, er lægevagten via akutnummeret 1818 den primære indgang store dele af døgnet.
Siden oktober 2022 har regionen selv drevet lægevagten. Nu viser en ny evaluering af de 330.000 borgerhenvendelser til lægevagten i 2023, at de politiske målsætninger om mere nærhed og tilgængelighed er på rette kurs.
|
|
|
|
|
Oplev undervandsverdenen på kursus for nye dykkere
|
|
|
Drømmer du om at udforske de skjulte skatte under havets overflade? Vil du lære at dykke og svømme med farverige fisk og fascinerende havliv? Så er Næstved Sportsdykkerklubs CMAS * kursus det perfekte eventyr for dig.
Havet venter på dig - lad os dykke ned i eventyret sammen!
|
|
|
|
|
Frem til 15. september er Børneværkstedet på Rønnebæksholm åbent i Kunsthallens åbningstider med en særlig workshop til alle børnefamilier. Under den aktuelle udstilling ’Hestens Fortællinger´ kan man i Børneværkstedet lade sine hestekreativitet flyde og skabe sine egne kæpheste. Der er en fantastisk opskrift til at følge, og så er det bare at slippe kreativiteten løs. Det koster 30 kr. at skabe en kæphest, som kan købes i butikken.
|
|
|
|
|
Årets Næstved Metalfest – den største i festivalens historie, åbner dørene for publikum torsdag d. 29. august kl. 14.00.
Billetsalget er fordoblet i forhold til sidste år, men der er stadig plads til flere mennesker på pladsen. Dog meldes der snart udsolgt af lørdagsbilletter. Så dem, der ønsker at opleve bl.a. norske Satyricon, vores egne Asinhell og svenske Necrophobic, skal slå til snart.
|
|
|
|
|
|
Fra d. 21. august og en måned frem vil svømmere, kajakroere, sejlere og andre havglade danskere fragte en særlig stafet gennem de danske fjorde. Det vil de som led i initiativet ’30 fjorde 30 dage’, som Danmarks Naturfredningsforening står bag. Målet er at sætte fokus på fjordenes tilstand og vise det store lokale engagement, der er landet over for at redde fjordene fra iltsvind.
Den 17. september går turen til Karrebæk/Dybsø Fjord, Avnø Fjord og Fanefjord
|
|
|
|
|
Kulturcentret præsenterer Rikke Thomsen som både teater og live-artist
|
|
|
Fans af den unge, sønderjyske stjerne Rikke Thomsen kan glæde sig til efteråret på Grønnegades Kaserne Kulturcenter hvor de både kan opleve hendes debut-EP som et teaterstykke og senere en vaskeægte koncert med sangerinden selv.
|
|
|
|
|
Byttemarked på Næstved Bibliotek
|
|
|
Lørdag den 7. september fra kl. 10-13 bliver der endnu engang afholdt byttemarked på Næstved Bibliotek, hvor du kan bytte dig til ”nyt”. Vi kan ikke love dig, hvad du kan finde, men vi kan love dig, at det bliver hyggeligt. Og du får mulighed for at finde mange fine genbrugsting.
Du kan medbringe ALT. Så længe det er brugbart for andre, er det kun fantasien, der sætter grænser. Dog skal det være ting, du kan bære hjem i poser, fx en stor pose med lynlås/blå Ikea pose.
|
|
|
|
|
Brød, Bog og Bio i Næstved
|
|
|
Mandag den 16. september fra kl. 17.00-ca. 20.00 inviterer Nordisk Film Biografer Næstved og Næstved Bibliotek til en spændende kulturel aften i biografen på Fabriksvej 1 i Næstved. Vi starter med at høre om bogen ”Mørkeland” skrevet af Niels Krause-Kjær over en kop kaffe/te, før vi ser filmen af samme navn. Bagefter spiser vi en let aftensmad, mens vi taler om filmen. Biblioteket bestiller bogen hjem i god tid. Den kan afhentes og lånes på Næstved Bibliotek ved voksen-punktet.
|
|
|
|
|
Der sker en masse i Næstved - se Det sker
Opslag på byportalen er sponseret af vores partnere Send dit opslag til redaktion@dit-naestved.dk
|
|
|
|