AffaldPlus estimerer, at så mange som 31.666 valgplakater blev afleveret på deres genbrugspladser i bl.a. Næstved Kommune i ugerne efter kommunalvalget. Vel og mærke hvis man forudsætter, at sådan én vejer 300 gram.
De samler valgplakater ind særskilt. De opnår nemlig en renere kvalitet plast, når plakaterne håndteres for sig og ikke blandes sammen med det øvrige hårde plast på genbrugspladsen. Plakaterne bliver nedkværnet og genanvendt – typisk i bil- og byggeindustrien.



















