De har ventet og ventet og ventet på at kunne afholde festivalen Næver Ending Stories, og nu gider de ikke vente mere! Derfor tager de hul på arrangement-godteposen og forkæler jer med lidt online lækkerier.

”Han er kendt i Arnold Busk og i Bog og Idé / Han er låner nummer et på sit folkebibliotek”

Sådan beskriver rapperen Emilio Hestepis (aka Niels Kern) sig selv i nummeret ’Samfundsmæssigt fuldstændig isoleret’.

Til dette online Waiting for Næver Ending Stories-arrangement vil Emilio Hestepis fortælle om rap som udtryksform, hvorfor bøger og litteratur fylder så meget i hans tekster og hvordan hans rødder i det jyske har påvirket og formet ham som rapper.

Emilio Hestepis har udgjort den ene halvdel af rapgruppen Pis og Skiven, som GAFFA har kaldt ”dansk raps bedste og bedst bevarede hemmelighed”.

Interviewet kommer til at finde sted via Instagram Live. Det er gratis at deltage – du skal blot have en profil på Instagram og tjekke ind på deres live på Instagram den 4. marts kl. 19:00.

Læs mere her

Foto: ABW