Vil du være med til at motivere og opkvalificere Næstved Kommunes ledige borgere, så de kan finde en vej tilbage til arbejdsmarkedet? Er du god til at indgå i et tæt samarbejde med kolleger, virksomheder og borgere? Og ønsker du at være en del af en arbejdsplads, der konstant er i bevægelse?

Så er det med at søge stillingerne som jobkonsulent i Center for Arbejdsmarked (CAM).
De søger i alt to jobkonsulenter til den aktive beskæftigelsesindsats, hvor du kommer til at arbejde med ressourceforløb og aktivitetsparate borgere.

De arbejder i et reflekterende miljø og i tæt samarbejde med den enkelte borger. Det er vigtigt, at du kan se de muligheder, der kan føre til en realistisk jobplan. Ligesom du skal være indstillet på at udvikle nye metoder i takt med, at arbejdsmarkedsområdet forandrer sig.

De arbejder i selvledende teams med stor plads til tværfaglighed, sparring og udvikling. Du vil derfor komme til at arbejde tæt sammen med sagsbehandlere, jobkonsulenter, fysioterapeuter og ergoterapeuter.

Center for Arbejdsmarked, Team Job og Kompetence, arbejder med alle beskæftigelseslovens målgrupper med en bred vifte af særligt tilrettelagte tilbud. Vores primære opgave er at få den enkelte borger i ordinær beskæftigelse, hvor virkemidlerne kan være småjobs med progredierende ordinære timer, kombinationspraktikker og løntilskud, samt forskellige beskæftigelsesrettede udviklingsindsatser.

Jobkonsulentens opgaver

Målrettet at opnå flest mulige ordinære timer for borgeren, herunder opsøgende arbejde i virksomhederne ved at etablere udviklings- og progressionspraktikker.
Være i tæt samarbejde og hyppig dialog med virksomheder, borgere, tværfaglige kollegaer og andre relevante samarbejdspartnere.
Foretage hyppig opfølgning på etablerede praktikker, hvor du i samarbejdet har fokus på udvikling og opkvalificering, så borgeren opnår relevante efterspurgte kompetencer.
Udarbejde løbende beskrivelse af borgerens udvikling, progression og resultater med fokus på kompetencer og muligheder, frem for barrierer og begrænsninger.
Levere data til vores resultatmålinger, så vi og vores faglige koordinatorer kan holde os løbende opdateret på vores egne resultater.

De forventer, at du

Har erfaring med at vejlede, motivere og opkvalificere ledige til at være aktivt jobsøgende og gerne med kendskab til beskæftigelsesområdet.
Kan veksle mellem jobkonsulentfunktionen og opfølgning i virksomhederne, samt gruppebaseret eller individuel indsats sammen med borgerne.
Kan arbejde struktureret under en fast mål- og resultatstyring med forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation.
Kan dokumentere gode resultater med at få ledige i beskæftigelse.
Har et godt kendskab til arbejdsmarkedet, gerne lokalt i og omkring Næstved.
Er stærk i både mundtlig og skriftlig kommunikation med erfaring i korte nuancerede beskrivelser.
Kan arbejde både selvstændigt og projektbaseret
Er et ansvarligt, engageret, psykisk robust og empatisk menneske med forståelse for de udfordringer, vores ledige står overfor.
Er tillidsskabende med særdeles veludviklede samarbejdsevner
Har kørekort til bil

Læs hele stillingsopslaget her (ansøgningsfrist d. 17 februar 2021)

Foto: ABW