Næstved Kommunes personale er under pres som følge af sygdom og restriktioner i relation til corona-situationen. Det gælder på alle kommunens driftsområder, men i øjeblikket er det primært på vores ældre- og sundhedsområde. De kan derfor få behov for nogle flere kræfter, der kan hjælpe dem med at opretholde driften på områderne, til gavn for borgerne.

Det er ekstra vigtigt, at vi alle hjælper hinanden og støtter op, hvor der er brug for det. Du må derfor gerne sende en ansøgning via vores jobbank. De vil kontakte dig, når og hvis vi får behov for at ansætte dig. På forhånd tak.

Kan du hjælpe?

Du er måske sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, lærer eller pædagog. Det kan være, du har forladt faget for en tid, eller du er studerende eller gået på pension. Hvis du har lyst til og mulighed for at tilbyde din arbejdskraft til Næstved Kommune i den aktuelle situation, så send en ansøgning via vores jobbank. Når du har ansøgt, vil du blive registreret i Jobbanken, hvorefter at du vil blive kontaktet, hvis vi har brug for din hjælp.

Alle arbejdsfunktioner vil være placeret i Næstved Kommune, og for nogle af dem vil der være tale om aften-, nat-, eller weekendarbejde. Opgaverne kan ændre sig, hvis der bliver behov for andet.

Alle dem, vi kontakter og tilbyder en funktion, får en midlertidig ansættelse i Næstved Kommune.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Gør en forskel

Du kan være med til gøre en forskel for dem i vores samfund, der har allermest brug for det netop nu. Har du mulighed for at bidrage i beredskabet, hører vi gerne fra dig. Vi håber, at mange har lyst og tid til at bidrage i denne ekstraordinære situation.

Læs mere her

Foto: ABW