Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2020/09/07 til 2020/09/15.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

FENSMARK: 18-årig sigtet for at have sat ild til biler
Natten til søndag klokken 3.58 udbrød der brand i flere biler på Østerled i Fensmark. Fire biler udbrændte helt og to fik skader fra strålevarmen. Gennem vidneforklaringer og en dygtig politihund fandt politiet en times tid senere frem til en 18-årig ung mand fra lokalområdet, som blev anholdt og sigtet for brandstiftelse.

NÆSTVED: Ville ikke tage mundbind på
En 32-årig mand fra Mern var fredag klokken 11.20 på vej med tog til Næstved, da togpersonalet opdagede, at han ikke havde mundbind på – og i øvrigt ikke ville fortælle, hvorfor han mente sig fritaget. Derfor ventede to politibetjente på Næstved station på ham, da toget kørte ind. Han blev sigtet efter sundheds- og socialloven.

NÆSTVED: Straksdom til 57-årig mand
Politiet fik fredag et tip om, at der på Anemonevej i Næstved skulle befinde sig en mand med et skarpladt våben. Gennem en større politiindsats fik politiet omringet huset og fik de fire mænd, der befandt sig på stedet, ud. De blev alle anholdt, og en 57-årig mand blev sigtet efter våbenloven, da der blev fundet et oversavet jagtgevær i huset. Han blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han fik en straksdom på to års fængsel.

NÆSTVED: Nægtede at forlade stedet
Lørdag aften klokken 22.10 fik politiet en anmeldelse om, at en 40-årig mand fra Næstved var uønsket til et privat arrangement, men nægtede at forlade stedet. Da politiet kom, var han vred og aggressiv, og han blev derfor anholdt klokken 22.42 og taget med på stationen. Han blev sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen, og da det desuden viste sig, at han også havde 2,3 gram hash på sig, blev han også sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer. Han blev løsladt igen klokken 06.20.

En 15-årig fyr fra Fuglebjerg blev standset klokken 15.45 på Skelbyvej i Skelby. Knallerten virkede umiddelbart til at kunne køre hurtigere end tilladt, og politiet tog den derfor med til en teknisk undersøgelse.

Klokken 18.14 tjekkede politiet en anden 15-årig fyr fra Fuglebjerg på Kirkevej i Fuglebjerg, hvor han tankede knallerten. Han indrømmede, at knallerten kunne køre hurtigere end tilladt, og han blev derfor sigtet for at køre på en ulovlig knallert. Knallerten blev taget med til teknisk undersøgelse.

Ved 12-tiden var den en modebutik i Ringstedgade i Næstved, der havde besøg af en købeivrig herre. Han fik vist en jakke, og han forsøgte samtidig at negle en iPhone, der lå på disken, men blev opdaget i sit forehavende. Han blev herefter bedt om at forlade butikken.Den pågældende beskrives som: Mand, østeuropæisk af udseende, ca. 30-35 år og omkring 160-165 cm høj. Han var kraftig af bygning og brun i huden. Han havde kort, sort hår. Han havde sort kasket, blå skinny jeans, sorte pumasko, Louis Vuitton crossover bag over brystet og en sort bomber jakke på.Det er ikke givet, der er tale om den samme gerningsmand, selv om der er visse sammenfald i signalementet, men politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagerne.

HERLUFMAGLE: Voldsom brand
Natten til søndag klokken 2.42 udbrød der brand i en ejendom ved Herlufmagle. Branden var meget voldsom og huset brændte helt ned, men heldigvis kom ingen til skade. I forbindelse med vidneudsagn og afhøringer blev en mand nogle timer senere anholdt og sigtet for brandstiftelse. Manden blev senere søndag varetægtsfængslet frem til 30. september ved et grundlovsforhør ved retten i Næstved.

NÆSTVED: Stjal elektronik og en sandwich
Politiet blev søndag klokken 19.37 kaldt til Næstved Storcenter, hvor personalet i Bilka tilbageholdt to modvillige mænd, der havde stjålet en højttaler, to powerbanks, en sandwich og en redbull. Det var en 19-årig uden fast bopæl og en 23-årig fra Svendborg, og de to mænd blev sigtet for butikstyveri.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Næstved Kærsagrene Hus Søndag klokken 17.00 – mandag klokken 16.10 Bora induktionskogeplade, AEG kaffemaskine, AEG vaskemaskine og Quooker armatur.
Næstved Vættehøjen Villa Lørdag klokken 17.00-søndag klokken 06.25 Harddisk
Tappernøje Nyvej Villa Fredag klokken 08.30-torsdag klokken 17.30 Fjernsyn, hvidevarer, parfumer, solbriller, spillekonsol, computer, iPad, smykker m.m.
Næstved Hvidtjørnevej Hus Fredag klokken 14.00 – søndag klokken 14.45 Smykker, årsskeer fra Georg Jensen, MacBook, iPhone 6S, en B&O højttaler og et armbåndsur af mærket Garmin
Næstved Karrebækvej, Dyves Bro Hus Fredag klokken 18.30-20.45 Ikke umiddelbart stjålet noget

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar  
Næstved Ringstedgade Torsdag klokken 0.41 21-årig mand fra Fuglebjerg Narkokørsel

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Næstved Havnegade Søndag klokken 18.50-22.14 ATK 569 46 50 99 Ni klip og fire betingede frakendelser
Fensmark Holmegaardsvej Onsdag klokken 19.12-22.48 ATK 232 64 50 km/t 81 km/t 17 klip
Fensmark Holmegaardsvej Mandag klokken 19.48-20.05 ATK 141 33 50 km/t 79 km/t Syv klip
Herlufmagle Spragelsevej Mandag klokken 17.09-19.10 ATK 137 28 60 km/t 102 km/t To klip
Næstved Indre Vordingborgvej Fredag klokken 9.15-10.22 ATK –
bestilt kontrol
165 1 50 km/t 67 km/t